Efter de første par timer af Le Mans Series løbet på Paul Ricard banen, er det Pescarolo teamet der har lagt sig i front i både løbet som helhed, samt i LMP1 klassen.
Pescarolo Team (Pescarolo - Judd) har tilbagelagt 52 omgange, og det samme har LMP2 bilen der indtager 2. pladserne generelt, det er Boutsen Energy Racing (Oreca 03 - Nissan).
På 3. og 4. pladserne kommer også først en LMP1 racer og derefter en LMP2 racer. Her er det Rebellion Racing (Lola B10/60 Coupé - Toyota) foran Strakka Racing (HPD ARX - 01).
Bland Formula Le Mans deltagerne der alle kører i Oreca - 09 modeller, er det Neil Garner Motorsport der fører an i øjeblikket, de indtager 9. pladsen generelt, og har tilbagelagt 50 omgange.
GT PRO klassen føres af AF Corse (Ferrari F458 Italia) der på 15 pladsen har tilbagelagt 49 omgange.
Det er også i denne klasse at vi finder Le Mans Series feltets to danske deltagere, det er Allan Simonsen der kører for Hankook Team Farnbacher (Ferrari F430 GT) samt Christoffer Nygaard der stiller op for Young Driver AMR (Aston Martin Vantage). De er placeret på 2. og 4. pladserne i GT PRO klassen, og har sammen med deres teamkollegaer kørt henholdsvis 49 og 48 omgange. Deres placeringer i den generelle stilling er som nummer 16 og 20.
GT AM klassens bedst placerede team er CRS Racing (Ferrari F430) der med 48 omgange indtager 18. pladsen i den samlede stilling.