Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Sorøkører vil i top

DM Rally 
21/03/11 

Kim Madsen på vej op i dansk rallysport
Efter i flere år at have været hurtigste rallykører i Danmark i en historisk rallybil, tager Sorøkøreren Kim Madsen nu hul på sin første fulde sæson i en topmoderne rallybil. Og efter et par prøveløb sidste efterår med sin nye Mitsubishi Lancer Evo 7 er forventningerne i top:
 

"Mit mål er at blive bedste Gruppe N-kører," siger Kim Madsen.

"Man siger jo, at nummer to er den første taber, men med de tider, vi kørte på sidste år, synes jeg vi har vist, at vi kan være med i toppen," smiler Kim Madsen.

Hans bedste tider på hastighedsprøverne har ind til nu været som nr. 4, og de tre foran var Super 2000-biler, der er endnu hurtigere end Gruppe N.

"Derfor mener jeg, det er realistisk, men jeg ved, det er højt at skyde," siger den ambitiøse kører.

Også codriver Kasper Sørensen, der ligeledes er fra Sorø, glæder sig til den nye sæson:

"Vi er oppe mod en række meget dygtige kørere og codrivere, men der er seks krævende rallyer i mesterskabsserien, og vi vil gøre vores yderste for en god placering," siger Kasper Sørensen.


Med denne Mitsubishi Lancer Evo 7 vil Kim Madsen og Kasper Sørensen forsøge at blive hurtigst i Gruppe N i år.
(Foto: Michael Eisenberg)

Den største forandring for Kim Madsen bliver tophastighederne. Han har været vant til 160 kilometer i timen i sin historiske Ford Escort fra 1977. Med den nye Mitsubishi er farten mere end 50 kilometer i timen højere hen til næste sving.

Årets første DM-løb for Kim Madsen og Kasper Sørensen bliver Wikinger Rallye i Nordtyskland på fredag og lørdag [den 25.-26. marts, red.].


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Schleswig
  • 26/03/11 - Schleswig - DM Rally - DM
  •