Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Jan Magnussen anden hurtigst i aftentræningen på Sebring

ALMS 
18/03/11 

American Le Mans SeriesFor Jan Magnussen og hans to engelske holdkammerater Oliver Gavin og Richard Westbrook formede torsdagens tre træninger sig ikke helt som ventet.
 

Med de mange biler på banen, 56 tilmeldte i alt, var der masser af afkørsler, der gav røde flag og dermed afbrød træningerne adskillelige gange. Det ødelagde de planer teamet havde lagt for dagen, men Jan Magnussen kunne dog glæde sig over, at han sluttede næsthurtigst af 19 biler i GT klassen i den sene træning torsdag aften.

”Det var en typisk dag på Sebring” sagde Jan Magnussen efter aftentræningen. ”Banen ændrer sig konstant over dagen og man skal sørge for at holde fokus på, hvad der virker godt på bilen og hvad der ikke virker. Man skal ikke forsøge at tilpasse bilen alt for meget til banen, men det kan selvfølgelig godt være rigtig svært. Vi havde et program for dagen, men nåede langt fra alt det vi ville. Hver gang vi var i gang med et stint over flere omgange blev træningen afbrudt, så vi nåede aldrig at få så mange omgange på dækkene som vi gerne ville. Først i aftentræningen fik jeg kørt mange sammenhængende omgange og vi er godt tilfreds med at være næsthurtigst på tiden selvom vi stadig har en del arbejde med bilen, før den er som vi gerne vil have den”.

Jævnbyrdigheden i klassen blev understreget i de tre træninger. I torsdagens første træning var det Ferrari F458 #062 der var hurtigst foran de to BMW’er. Jan Magnussen Corvette endte på syvendepladsen 1,1 sek. efter. I anden træning var det Jan Magnussens holdkammerater i Corvette #03 der var hurtigst foran Porsche #045 og Ferrari #062 med Jans Corvette #04 på fjerdepladsen 6/10 sek. efter. I aftentræningen var Ferrari F458 #001 hurtigst 3/10 sek. foran Magnussens Corvette.

Løbet der afvikles lørdag kan følges live på nettet på www.americanlemans.com


Læs mere om:
  • Sebring
  • 19/03/11 - Sebring - ALMS
  •