Lasse med helt fremme ved WSK Euro Cup |
KF3 16/03/11
|
|
Den nordjyske gokartkører, 14-årige Lasse L. Sørensen fra Aalborg Gokart Klub, beviste i weekenden, at han kan hamle op med nogle af verdens bedste gokartkørere. |
|
I denne weekend deltog han i første afdeling af den prestigefyldte gokartserie, kaldet WSK Euro Cup. Løbet blev afviklet på Sarno banen ved Napoli i Italien. Nordjyden deltager i junior klassen kaldet KF3, og endte finalen på en samlet 4. plads.
Serien betragtes af mange, som den hårdeste gokart serie i verden. Det skyldes, at alle de store fabriksteam deltager med deres materiel og kørere i serien. Lasse er selv støttet af en af de store gokartfabrikker, som stiller alt hans materiel til rådighed.
(Foto: Marco Racing)
Lasse udtaler fra Italien, at han er kanon stolt af resultatet. Det har været en utrolig hård weekend, hvor jeg virkelig har måtte kæmpe om alle mine placeringer. I modsætning til de fleste af mine nærmeste konkurrenter, havde jeg aldrig kørt på banen før. De andre har sidste år kørt flere løb der, og kender derved banen ud og ind. Så derfor er jeg ekstra glad for min placering. Næste løb i Euro Cuppen forgå på Portimao banen i Portugal midt i April, men inden da har jeg lige et løb ved Milano i Master serien, udtaler den unge nordjyde glad inden han hopper på flyet tilbage til Danmark.
Marco Racing Læs mere om: Lasse L. Sørensen |
|
| |