Grand Prix 2 Asia leder efter alternativer |
Grand Prix 2 Asia Series 28/02/11
|
|
Grand Prix 2 Asia serien har været offer for urolighederne i Bahrain med 2 aflyste løbsweekender. Derfor er der indtil nu kun en enkelt afdeling i dette vintermesterskab.
Arrangørerne arbejder dog på at finde et erstatningsløb for de to aflyste, og måske endda da to. Selvfølgelig for at vinderen ikke skal findes efter en enkelt afdeling. Men også for at give teamene yderligere banetid. |
|
Det hidtil eneste afviklede løb i Grand Prix 2 Asia serien blev kørt i Abu Dhabi. Desværre er de to andre afdelinger der skulle have været afviklet i Bahrain blevet aflyst på grund af de voldsomme uroligheder i landet.
For at mesterskabsvinderen ikke skal kåres efter blot en enkelt afdeling, leder arrangørerne nu med lys og lygte for at finde et erstatningsløb og allerhelst to. Det sker ikke alene for at få en så fair afvikling af mesterskabet på, men også for at teams og kørere kan få ekstra banetid i de nye biler som både Grand Prix 2 Asia serien og Grand Prix 2 hovedserien skal anvende fremover.
Der arbejdes blandt andet på at få afviklet en afdeling i Qatar på Losail banen, hvor Grand Prix 2 Asia serien tidligere har kørt. Der bliver også kigget på muligheder i Europa. Det sker af hensyn til logistikken da Grand Prix 2 hovedserien skal være klar til den europæiske del af sæsonen snart starter. Grand Prix 2 serien følges med Formel 1 rundt til de europæiske baner.
Dons
|
|
| |