Allerede ved sæsonens første løb i Grand Prix 2 Asia mesterskabet på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi, kom to af kørerne i løbskommisærenes søgelys.
Det gjaldt Mikhail Aleshin fra Carlin Motorsport samt super Nova køreren Fairuz Fauzy, og de er begge blevet rykket bagud i startopstillingen til det første løb.
Mikhail Aleshin krydsede målstregen yderligere to gange, efter at han havde fået det ternede flag.
Den forseelse kostede ham tre placeringer på startgridden, hvor han rykker fra 22. pladsen til 25. pladsen.
Mikhail Aleshin bliver dog reddet lidt af Fairuz Fauzy der også bliver idømt en straf, så han kun rykker ned på 24. pladsen.
Fairuz Fauzy der i år også fungerer son testkører for Lotus Renault Formel 1 teamet, viste sig ikke just som den perfekte team player under kvalifikationen.
Under kvalifikationen havde Fairuz Fauzy et sammenstød med Super Nova teamkollegaen Johnny Cecotto Jr., en hændelsen som Fauzy fik skylden for, og som betød at han rykkede fra 23. til 26. startplacering.