Sunred teamet satser stort |
WTCC 25/01/11
|
|
- og har skrevet kontrakt med Michel Nykjær Det semi fabriksstøttede World Touring Car Championship team - Sunred Engineering / SR Sport - der i 2010 havde kørerne Gabriele Tarquini, Tom Coronel, Monteiro, Jordi Gene, Michel Nykjaer og Fredy Barth som sine kørere, satser på at kunne fastholde deres topkørere igen til den kommende sæson. Specielt er Sunred teamet interesseret i at få gentegnet Gabriele Tarquini og Tiago Monteiro. |
|
Efter at SEAT trak sig ud af World Touring Car Championship (WTCC) i 2009 har Sunred teamet været støttet af fabrikken, ligesom de 'overtog' en del af fabrikskørerne, hvilket har været med til at give dem mange topresultater i serien.
Teamet har til den kommende sæson skrevet kontrakter med blandt andet danske Michel Nykjær, samt Fredy Barth, Pepe Oriola og Aleksei Dudukalo, men to vigtige navne mangler stadig på deres liste over kørere.
Den tidligere fleredobbelte WTCC mester Gabriele Tarquini samt den meget rutinerede 'fabrikskører' Tiago Monteiro har endnu ikke fornyet deres kontrakter med Sunred Engineering / SR Sport.
Alligevel testede begge disse kørere sammen med teamet i de nye SEAT Leon 1.6 turbo biler på Circuit de Catalunya i Spanien i sidste uge.
Teamchef Joan Orus fra Sunred Engineering / SR Sport oplyser, at han satser på et seks bils team i denne sæson, og han håber på at Gabriele Tarquini og Tiago Monteiro vil fuldende kører setup'et, det vil give et interessant miks af kørere i teamet.
Går det som Joan Orus ønsker, og forventer, bliver kørerbesætningen en 'tre-trins raket' hvor:
Gabriele Tarquini og Tiago Monteiro bliver de rutinerede topkørere.
Michel Nykjaer og Fredy Barth der debuterede sidste sæson bliver 'mellem klassen'.
Pepe Oriola og Aleksei Dudukalo bliver de nye rookies.
Efter testen i Spanien, har teamchef Joan Orus besluttet at de vil starte sæsonen med de 2 liters TDI motorer som man hidtil har benyttet, og derefter gradvist går over til de nye 1,6 liters turbo motorer, i takt med at de bliver testet og færdigudviklet, så de er konkurrencedygtige. Hr. Nielsen
Læs mere om: Alexey DudukaloFredy BarthGabriele TarquiniMichel NykjærPepe OriolaTiago MonteiroSR-SportSUNRED Engineering |
|
| |