Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

NASCAR

Daytona test - torsdag - dag 1

NASCAR 
21/01/11 

Forud for Grand AM seriens 24-timers løb på Daytona International Speedway, der starter om en uge, har NASCAR deltagerne lige en chance for at teste på banen, og dermed køre noget mere gummi ned i den helt nye asfalt der er lagt på banen i vinterens løb.
NASCAR testen - 'Thunder At Daytona' - er et led i forberedelserne til 'The 53rd Daytona 500' løbet der skal køres på banen den 20. februar.
 

Testen der foregik under en blå himmel, samt ved en behagelig varm temperatur, havde Clint Bowyer som hurtigste kører i formiddagens testrunde, han rundede banen i tiden 0:48,855 hvilket gav en gennemsnitsfart på 184,219 miles i timen, det modsvarer cirka 295 kilometer i timen!

I eftermiddagens 'slip-streaming' test var det David Reutimann der satte hurtigste tid, han udnyttede sine muligheder perfekt, og satte tiden 0:45,970 og en gennemsnitsfart på 195,780 miles i timen = det er lige over 313 kilometer i timen!!

Kørerne lovpriste den nye asfalt, som de fandt både meget jævn og med masser af greb, så det store arbejde med at lægge ny asfalt på banen har altså givet pote.
Det er kun anden gang i banens historie at der er lagt ny asfalt på, og sidste gang var i 1978. Arbejdet blev med at asfaltere den 2,5 mile lange bane påbegyndt i starten af juli 2010, og var først afsluttet midt i december måned.

Udover at være den første test på den ny asfalt for de fleste af kørerne, var de også første testdag for mange nye team og kører sammensætninger, samt ikke mindst den første test med NASCAR biler på deres nye brændsel - Sunoco Green E15.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Daytona
  •