CRS Racing med i ILMC |
ILM Cup 22/01/11
|
|
CSR Racing som er et af de velkendte navne i GT racing vil deltage i International Le Man Cup i alle løb. Teamet vil deltage med en Ferrari 430 og kørerne er også blevet offentliggjort.
Det bliver Pierre Ehret, Shaun Lynn og Roger Wills der skal køre bilen i 2011 sæsonen. Derudover vil teamet også deltage i Le Mans Series, men her er kørersammensætningen ikke helt på plads endnu. |
|
CRS Racing skal i 2011 køre i to serier. Hovedvægten vil blive lagt på ILMC hvor bil og kørere er på plads. Desuden vil teamet også deltage i LMS, men her er der endnu ikke helt klart hvordan konstellationen bliver.
I ILMC er det Pierre Ehret, Shaun Lynn og Roger Wills der skal udgøre kørersammensætningen. Mest kendt er Pierre Ehret der nok er en af verdens bedste ikke-professionelle kørere. Han har ved flere lejligheder kørt sammen med Allan Simonsen og Lars Erik Nielsen på Le Mans, og er absolut en erfaren kører.
Pierre Ehret kørte bla. sammen med Allan Simonsen på Sebring i 2008 (Foto: Motorsporten.dk)
Shaun Lynn og Roger Wills har også rørt ved GT racing tidligere, men har mest kørt historisk race. Shaun Lynn har blandt andet vundet Le Mans Legend, og skal nu prøve kræfter med det rigtige Le Mans race. Roger Wills har en lignende karriere, men har vundet en klassesejr i 24 timers løbet på Spa-Francorchamps sidste år i en Aston Martin GT4.
Desuden har Shaun Lynn og Roger Wills deltaget i en vintertest i december måned hvor de kørte i en Ferrari GT2 racer. Teamchef Andrew Kirkaldy nævner at begge kørere var utroligt hurtige og konstante i den test. Han er fuld af fortrøstning til at de to kørere med Pierre Ehret som den erfarne Le Mans kørere nok skal klare det godt.
Dons
Læs mere om: Allan SimonsenLars Erik Nielsen Pierre Ehret |
|
| |