Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24H Series

Jet Black Racing 8 til 17 time

24H Series 
15/01/11 

Efter at Ronnie Bremer havde overladt bilen til Dan Träger, gik det godt for debuterende team. Dan kørte sig langsomt ind på de forankørende i A2 klassen, og afleverede efter næsten to timers hurtig kørsel bilen én placering længere fremme i A2 klassen end da han modtog den fra Ronnie Bremer. Efter et hurtigt kørerskifte og pitstop var det nu Anders Majgaards tur til at køre bilen i den kolde ørkennat. Anders' stint forløb planmæssigt og efter næsten to timers kørsel kom der, meget belejligt for Jet Black Racing, en kode 60, hvilket betyder at bilerne maksimalt må køre 60 km/timen pga. uheld. Men da Anders pittede opdagede mekanikerne at gearkassen tabet olie.
 

"Det er vildt frustrerende at komme ind og have kørt skidegodt i næsten to timer, for så at finde ud af at gearkassen taber olie", siger Anders. "Vi lå ellers, på trods af vores femteplads, kun 3 omgange fra nummer to i klassen, og vi havde speeden til at køre os længere frem. Men nu må vi se hvor lang tid det tager", afslutter han inden at han går over i camperen for at hvile sig efter sit stint.


(Foto: Jet Black Racing)

Efter at have forsøgt at reparere gearkassen indså mekanikerne at det eneste der var at gøre, var at skifte gearkassen. Så reservegearkassen blev hevet frem og det hurtige mekanikerteam fik skiftet gearkassen. Efter næsten XXX minutter i pittet, kunne Brian Børger endelig forlade pittet i bilen med den nye gearkasse. Desværre havde reparationen og omskiftningen af gearkassen taget så meget tid at Jet Black Racing var rykket ned på en X. plads i A2 klassen.


(Foto: Jet Black Racing)

Med over to timer i pittet pga. den lækkende gearkasse rullede Renaulten endelig ud igen kl. 3.20. Som den bagerste bil i A2 klassen og med 26. omgange op til Team Sally på 9. pladsen i klassen, og midt i en Kode 60, hvor der så ikke er mulighed for at overhale. Efter én omgang valgte teamet at hive bilen ind til en visuel kontrol, og efter denne blev Brian Børger igen sendt afsted. Bilen kørte perfekt og Brian Børger kørte både hurtigt og stabilt, indtil at en knækket kilerem fik ham i pit før tid.


(Foto: Jet Black Racing)

"Det er irriterende at den slags ting sker", sagde Brian Børger, da han kom svedig ud af racerbilen. "Men vi havde ikke tid til at teste hjemmefra. Bilen blev hentet i England tre dage før at den skulle sendes afsted til Dubai, så der var kun tid til at pakke. Nu har vi over en måned til vores næste løb, så denne gang er der tid til at gå hele bilen igennem og kontrollere at alting er som det skal være", forklarede han, imens at Ronnie Bremer kørte ud af det lange pit for at se hvad han kunne gøre ved teamets placering i klassementet.

Jet Black Racing


Læs mere om:
  • Anders Majgaard
  • Brian Børger
  • Dan Träger
  • Ronnie Bremer
  • Jet Black Racing
  • Dubai Autodrome
  • 14/01/11 - Dubai Autodrome - 24H Series
  •