Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Hispania Racing forlader FOTA

Formel 1 
10/01/11 

Der er lidt uenighed om hvorfor Hispania Racing Team er ikke medlem af FOTA mere. De nuværende oplysninger er modstridende og fortæller at Hispania Racing selv har valgt at forlade FOTA, mens andre fortæller at det er FOTA som har valgt ikke at have teamet med mere.
Fakta er dog at Hispania Racing Team og FOTA ikke har været ret enige om organisations opfyldelse af en eller flere formålsparagraffer.
 

Hispania Racing Team er ikke længere medlem af FOTA. Det slår teamet selv fast. Hispania Racing er absolut ikke enige med FOTA om flere af de ting som organisationen står for. Hispania Racing angiver selv at der er alt for stor forskel på fordelingen af eksempelvis tv-pengene.

Oprindeligt var det tilsyneladende planen at blandt andet disse penge skulle deles mere eller mindre ligeligt blandt teamene, selvfølgelig udfra et teams placeringer. Hispania Racing er blandt andet stærkt utilfredse med forskellen mellem en placering som nummer 10 og 11.

Colin Kolles siger yderligere at det er lagt op til at alle teams mere eller mindre skal tilgodeses ens, men at der i virkeligheden er kæmpe forskel på top teamene og resten. Colin Kolles fremover også at den store forskel ligesom ikke modsvares af at det koster det samme for alle at være med i FOTA. Beslutningen om at forlade FOTA har Hispania Racing tilsyneladende truffet for længe siden. I hvert fald ifølge Colin Kolles.

Modsatte oplysninger fortæller at det faktisk er FOTA der har smidt Hispania Racing Team på porten fordi teamet ikke har indbetalt den årlige afgift for at være med.

Men der sker åbenbart mere bag kulisserne. FOTA har indført en regel der skal sætte loft på omkostningerne. Det lyder selvfølgelig meget godt i disse krisetider, men ikke alle teams er med på at være med i den aftale som kendes under navnet RRA - Resource Restriction Agreement. Det er kommet frem fra blandt andet Max Mosley at Red Bull Racing har søgt om en dispensation fra denne regel idet teamet angiveligt skulle have overskredet sin budgetgrænse. Mercedes vil angiveligt også overskride grænsen på grund af udviklingen af KERS systemet.

Dermed kan 2 teams være på vej til at forlade FOTA. Gør de det, vil 25 % af teamene stå udenfor FOTA. Det er heller ikke det bedste udgangspunkt at have når der skal forhandles om kommercielle rettigheder med mere med Bernie Ecclestone næste gang.

Dons

Læs mere om:
  • Hispania Racing
  •