Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Hispania Racing Team endnu en gang i problemer

Formel 1 
12/12/10 

Fra det spanske forlyder det at en af 2010 debutanterne i Formel 1, Hispania Racing Team, endnu en gang er i store økonomiske problemer.
Det er ikke lykkedes for den tidligere Telefonica chef mm. Juan Villalonga at tilføre kapital nok til teamets forsatte drift. Onde tunger mener allerede nu at teamet er eller vil blive sat til salg.
 

Den økonomiske krise kradser forsat i Hispania teamet. Trods et fornuftigt tiltag med at få den tidligere Telefonica chef Juan Villalonga til at skaffe flere penge til teamet, så er det ikke lykkedes, eller i hvert fald langt fra nok.

Teamets situation er også blevet yderligere forværret af at et samarbejde med Toyota fuldstændigt er gået i vasken. Her var det også det økonomiske der gjorde udslaget for Toyota der ikke ville vente på betaling.


Forsvinder disse biler i eller inden 2011 sæsonen starter?
(Foto: Hispania Racing)

Hvad har Hispania teamet af muligheder rent praktisk? Ikke mange. Faktisk kæmper man så meget med at finde penge til at forsætte med det nuværende Dallara chassis som ikke fik nogen opgraderinger i 2010 sæsonen, og som er nødvendigt hvis teamet skal overleve den genindførte kvalifikationsregel i 2011. Det er 107 % reglen der igen kommer i spil.

I værste fald har Hispania ingenting. Faktisk kun Cosworth motorer og de kommer ingen steder uden et chassis. Faktisk har Cosworth også været efter Hispania teamet grundet manglende betalinger. Noget tyder dog på at dette er bragt i orden.

Colin Kolles har da heller ikke specielt travlt med at annoncere nye kørere. For nylig udtalte han at det ikke har noget hastværk i og med at sidste frist for dette er 3 dage inden sæsonstarten. I år har teamet anvendt 4 kørere, Bruno Senna, Karun Chandhok, Sakon Yamamoto og Christian Klien der alle har måttet spytte i kassen for at få lov til at køre.

Det kan være at 2011 feltet kommer til at mangle et team når sæsonen går i gang. Haves - Formel 1 team. Ønskes - penge og rigtigt mange af dem.

Dons

Læs mere om:
  • Hispania Racing
  •