Lotus Renault GP er nu en realitet |
Formel 1 08/12/10
|
|
Navneforvirring og flere Lotus teams. Tja, hvad skal man tro?
I hvert fald er dagens hotte nyhed inden for Formel 1 scenen den at Genii Capital og Group Lotus i dag har erhvervet sig ligestore andele af det nu tidligere Renault F1 team.
Og egentligt er det gået sådan til at Renault har solgt sine andele af teamet til Genii Capital som så har solgt halvdelen af teamet til Group Lotus. |
|
Group Lotus som er et datterselskab af Proton, har sikret sig halvdelen af Renault F1 teamet. Sammen med Genii Capital ejer man nu teamet som i næste sæson kører under navnet Lotus Renault GP.
Teamets nye banner (Foto: Lotus Renault GP)
Og så er der lige det med det eksisterende Lotus Racing. Ja de forsætter i næste sæson under navnet 1 Malaysia Racing Team - visse medier omtaler også dette team som Air Asia. Det bliver dog umiddelbart modsat i den første kommentar fra Tony Fernandez, teamchef i Team Lotus. Ifølge den første udmelding fra Tony Fernandez, vil Team Lotus ikke skifte navn. Desuden er han glad for at Lotus Renault GP også har valgt farverne til deres biler. Lotus Renault GP har valgt de sorte og gule farver, som er kendt fra sponsoratet af et cigaretmærke, mens Team Lotus har i forvejen har gul og grøn, som er de gamle Lotus racing-farver. Pudsigt nok skal Renault levere motorer til tre teams i de næste sæsoner. Udover Team Lotus eller hvad de kommer til at hedde, så skal også Red Bull Racing og selvfølgelig Lotus Renault GP køre med Renaults motorer. Samme Tony Fernandez har tætte forbindelser til Air Asia.
Teamets kommende farver på bilen, som dog får visse ændringer til næste sæson. (Foto: Lotus Renault GP)
Udover at der er handlet om det nu tidligere Renault F1 team, så indgår der i aftalen også flere andre ting. Eksempelvis skal der være en udveksling på tekniske og kommercielle områder som skal være til gavn for Group Lotus's gadebiler. Desuden er parterne blevet enige om en sponsoraftale der løber frem til og med 2017.
Dons
Læs mere om: Lotus Racing |
|
| |