Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

10 år med rally på nettet

Rally 
01/12/10 

En af de vigtigste informationskilder for rallykørere i Danmark fylder 10 år
"Jeg købte domænet Rallyinfo.dk den 1. december 2000, fordi jeg syntes, der var for lidt om rally på nettet, som dengang stadig var ungt," fortæller Preben Jepsen. Han driver det populære site Rallyinfo.dk, som fylder 10 år på onsdag.
"I starten udsendte jeg mail til alle, jeg havde mailadresse på, når der var nyheder på siden. Da vi rundede 24 besøgende om dagen, tænkte jeg: 'Wauv, nu har vi en ny besøgende pr. time hele døgnet rundt'," griner Preben Jepsen.
 


"Da vi rundede 24 besøgende om dagen, tænkte jeg: Wauv," siger Preben Jepsen. Det var i 2001. I dag har rallyinfo.dk over en million besøgende om året.
(Foto: Michael Eisenberg)
I 2009 nåede Rallyinfo.dk en million besøgende, og i år skete det allerede i slutningen af oktober.

Rallyinfo.dk har gjort Preben Jepsen kendt. Han oplever hver dag mange mennesker, som kommer hen og taler til ham, som om de har kendt ham hele livet, men ofte aner han ikke, hvem de er.

Preben Jepsen bruger fast en til to timer om dagen på at opdatere det populære site. Til daglig er den 59-årige rallymand driftschef i reklamefirmaet Moving Ads, der har biler kørende som reklamesøjler rundt om i landet. Sideløbende har han også lavet hjemmesider for aktive kørere og motorsportsklubber.

Preben Jepsen er formand for Horsens Automobil og Motor Klub og har tidligere været medlem af Dansk Automobil Sports Unions bestyrelse.

"Om jeg bliver træt af rallyinfo? Nej, så længe jeg kan tygge smør, og der er nogen, der vil bruge informationerne, bliver jeg ved," slutter Preben Jepsen.


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Preben Jepsen
  •