Proteam Motorsport tog begge titler |
WTCC 27/11/10
|
|
For Proteam Motorsport blev det en fantastisk sæson i World Touring Car Championship. Teamet tog sig både af kørernes mesterskab for privatkørere og af mesterskabet for private teams.
Der var dog dansk konkurrence til titlen for kørere og den stod Kristian Poulsen for. Han manglede dog 2 afdelinger og/eller 4 løb for at han for alvor kunne true Proteam Motorsport. |
|
Proteam Motorsport er fuldt ud tilfreds med den samlede stilling når det gælder mesterskaberne for privatkørere og privat teams. Man vandt titlen i begge kategorier.
Sergio Hernandez (Foto: BMW Press)
Sergio Hernandez vandt titlen med 29 points forspring til Franz Engstler og yderligere 10 points forskel til Kristian Poulsen. Hos Proteam Motorsport var man faktisk mest nervøs for Kristian Poulsen inden de to løb i Macau. Kristian Poulsen kørte sig til 7 sejre undervejs i sæsonen, hvilket ingen andre formåede. Til gengæld har han ganske sikkert mistet en del points ved ikke at deltage i de første 2 afdelinger i sæsonen. Det blev anden gang at Sergio Hernandez vandt titlen, første gang var i 2008 sæsonen.
Men også når det gælder mesterskabet for private teams var Proteam Motorsport øverst i tabellen. Hele 61 points var man foran nummer to som blev bamboo-engineering. Med de to titler i år, har Proteam Motorsport vundet 6 titler på 6 år. En ganske enestående rekordliste.
Dons
Læs mere om: Kristian PoulsenSergio HernandezProteam MotorsportWTCC slutstillingerne |
|
| |