Det europæiske Grand Prix på vej ud? |
Formel 1 24/11/10
|
|
Flere og flere informationer fra Formel 1 verdenen tyder på at de spanske arrangørerer af det europæiske Grand Prix der køres på bybanen i Valencia, er ved at trække sig.
Tilsyneladende søger man i første omgang at 'afsætte' løbet til andre baner på den iberiske halvø. Et problem der i første omgang skal løses er - hvordan kommer man ud af kontrakten med FOM/Bernie Ecclestone? |
|
Arrangørerne af det europæiske Grand Prix er tilsyneladende ved at få kolde fødder. I hvert fald er økonomien i arrangementet langt fra som budgetteret. Ifølge flere og flere medier, hovedsagligt spanske, så vil man i Valencia gerne ud af kontrakten med FOM/Bernie Ecclestone og helst så hurtigt som muligt.
Valencia regionens præsident skulle angiveligt have spurgt Bernie Ecclestone i forbindelse med dette års Europæiske Grand Prix om det er muligt at komme ud af kontrakten som løber 4 år endnu. Bernie Ecclestone skulle angiveligt totalt have afvist spørgsmålet. I hans verden er kontrakten bindende indtil den bliver misvedligeholdt.
Nu søger arrangørerne så angiveligt at finde andre interesserede baner og arrangørerer som kan overtage forpligtigelserne. Ifølge de foreløbigt fremkomne oplysninger er en anden spanske bane interesseret samt at man også taler med Portimao banen i Portugal.
Årsagen til at man søger at afhænde det Europæiske Grand Prix til anden side, skal ses i væsentligt faldende indtægter. Tilskuertallet er fra 2008 til og med 2010 næsten halveret og dermed er en stor del af de forventede indtægter væk. Det er ikke kun selve arrangementet der mister indtægter ved et faldende tilskuertal. Også indtægter i selve byen falder når tilskuerne udebliver.
Det forlyder også at Valencias borgmester har haft flere samtaler med Ferrari om at etablere et Abu-Dhabi lignende 'Ferrari World' tæt på byen. Dons
Læs mere om: Valencia (gadeløb) |
|
| |