Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

KF3

Christian Sørensen præsterede tæt WSK World-slutspurt

KF3 
15/11/10 

Som afslutning på en hektisk og spændende 2010-kartingsæson deltog den sydvestjyske teenager: Christian Sørensen i finalen på Winning Series Karting (WSK) World-serien. Arrangementet blev kørt i Sharm El Sheikh (Ægypten), som bød på høje varmegrader i kanten af Sinai-ørkenen tæt på Det Røde Hav
 

- Christian lå på en foreløbig 7. plads i WSK World-mesterskabet inden slutspurten, oplyser teamchef og far Erik Sørensen. - På de 10 øverste pladser i den internationale junior-klasse: KF3 var repræsenteret kørere fra 9 forskellige nationer, og her havde Christian fornuftige muligheder for at score et samlet slutresultat i TOP TRE.


Christian Sørensen afsluttede 2020-sæsonen med en tæt WSK World-slutspurt i Ægypten.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Med 7 højre- og 4 venstresving var den 1.308 m. lange rundbane i Ægypten forholdsvis langsom, supplerer Christian Sørensen. - Det lykkedes mig dog at køre lidt hurtigere end den gældende banerekord ved WSK World-finalen. Under træningen var jeg således hurtigste kører i KF3-startfeltet.

Til kvalifikationen fik Christian Sørensen nye dæk, hvilket drillede den danske karting-teenager en lille smule: - Dækkene var ikke helt optimale, men jeg fik en fornuftig tidtagning som femte hurtigste i startfeltet. I kvalifikationsheatene betød dette placeringerne: 4, 6 og 3.


Christian (t.h.) og far Erik Sørensen er klar til konkurrence-udfordringerne i den ægyptiske varme.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Kvalifikationsheatene fremviste stor jævnbyrdighed blandt finale-deltagerne. Sammentællingen af heatplaceringerne bevirkede, at sydvestjyden skulle starte som nr. 5 i forfinalen.

- Til kørslen i forfinalen samt selve finalen fik kørerne et sæt helt nye dæk, fortsætter Erik Sørensen. - I forfinalen var Christian med helt fremme, men blev hæmmet af en fejl i motorstyringen. Dette resulterede i en 9. plads, som også blev startplaceringen i finalen.


Christian Sørensen sluttede på en samlet sjetteplads i WSK World-serien 2010.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Til karting anvendes eencylindrede totakts-motorer, som yder omkring 14.000 omdrejninger pr. minut i KF3-klassen. Tophastigheden reguleres med antallet af tænder på tandhjulet, som trækker bagakslen rundt.

KF3-finalen i Sharm El Sheikh blev vundet af japaneren: Takashi Kasai. Christian Sørensen kørte sig flot op gennem feltet, og sluttede finalen med en tæt fight om andenpladsen, som foregik mellem 3 kørere.

- Jeg var tæt på at slutte i TOP TRE, forklarer Christian Sørensen. - Konkurrenterne bed imidlertid godt fra sig, og jeg sluttede derfor på fjerdepladsen over målstregen. I den samlede WSK World-stilling blev slutresultatet en sjetteplads.


I 2011 bliver karting-udfordringerne for Christian Sørensen oprykning til den internationale KF2-kategori med lidt hurtigere omgangstider samt bremser på forhjulene.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- WSK World-finalen blev samtidig den sidste store opgave i KF3-klassen, afslutter Erik Sørensen. - I 2010 har Christian været fabrikskører for den italienske chassis-fabrikant: Birel Motorsport. Af aldersmæssige årsager rykker han til 2011 op i den lidt hurtigere KF2-klasse, som også byder på bremsning med forhjulene.

KARTINGTEAM CHRISTIAN SØRENSEN

Åge Kirketerp Jensen

Læs mere om:
  • Christian Sørensen
  •