Mikkel er den mest vindende kører i serien i år, og det er kun belgiske Ludwig Ghidi og 41 point der skiller det unge danske talent fra det internationale mesterskab. Mens Mikkel er debutant, er Ludwig belgisk Formel Renault mester og har således et års forspring i klassen. Men med tre løb og 90 point at køre om i sæsonens sidste løbsweekend, er alt muligt.
Mikkel Mac. (Foto: Chris van Schotanus)
”Jeg har verdens bedste bil,” er meldingen fra den 17 årige dansker. ”Jeg ved at mit team KTR har gjort alt hvad de kan, for at sikre mig et internationalt topresultat. Vejret på Nürburgring er meget omskifteligt, og jeg tror at jeg har vist hvem der er hurtigst i regnvejr. Vi skal køre på den korte version af Nürburgring, og det glæder jeg mig meget til.”
”Jeg er naturligvis realistisk, og går efter at tage så mange point som muligt. Jeg går efter top 2, og i hvert fald at forsvare min andenplads. Men man ved aldrig på Nürburgring! Det kan jo begynde at regne!”
Eftersom Formel Renault mesterskabet køres samme weekend som VLN langdistancemesterskabet på den legendariske gamle Nordschleife, så er der lagt op til en hektisk weekend for den unge dansker. Med kun en træning mod normalt to, og en fredag der udover træningen også rummer både kvalifikation og weekendens første løb, så drejer det sig om at være fokuseret og målrettet.
Men målet er klart! Uanset om slutresultatet af en lang 2010 sæson er en guld eller en sølvmedalje, så kan Mikkel være tilfreds.
Ovenpå en 2009 sæson der bød på skuffelser og sejre; skuffelser i den europæiske Formel BMW klasse i et team der ikke magtede opgaven, sejre i den samme sæson som til sidst blev afsluttet af adskillige sejre som debutant i den danske Formel Ford klasse. Mikkel tog endda i første forsøg rookiepokalen i Dansk Metal Formel Ford Festival på Padborg Park.
Så det er bemærkelsesværdigt, at et ungt dansk talent uden økonomisk støtte har markeret sig som topkandidat til et internationalt mesterskab i en klasse, hvorfra de fleste Formel 1 kørere har startet deres vej mod stjernerne. Lørdag eftermiddag står det klart; guld eller sølv i Formel Renault 2.0 Northern European Championship!
Mikkel Mac. (Foto: Chris van Schotanus)
Program for Formel Renault 2.0 sæsonfinalen:
Fredag:
08.00: Fri træning
10.45: Kvalifikation
13.55: Løb 1
Lørdag:
10.25: Løb 2
16.25: Løb 3
18.00: 2010 præmieceremoni for kørere og teams
Aslak Vind Presseansvarlig Mikkel Mac Læs mere om: Mikkel MacNürburgring16/10/10 - Nürburgring - Formula Renault 2.0 NEC |