Podiepladsen glippede |
FIA GT3 13/10/10
|
|
- men resultatet af andet løb er ikke endeligt Kørerne hos Fischer Racing havde håbet på at kunne gentage podieplaceringen fra sidste års løb på Zolder banen i Belgien, men det glippede i dette forsøg.
Christoffer Nygaard og Mikko Eskelinen havde set frem til godt resultat i årets sidste løb i FIA GT3 serien, men trods god indsats nåede man ikke frem til en placering der rakte til en tur på podiet. |
|
I det første af de to løb på Zolder banen i Belgien, skulle Fischer Racing bilen med Christoffer Nygaard og Mikke Eskelinen starte fra 20. pladsen. Mikko Eskelinen startede i bilen og kørte sig godt frem i feltet indtil Christoffer Nygaard overtog bilen. Da løbet gik ind i de sidste minutter var Christoffer Nygaard på 10. pladsen. Der var da tæt kamp om de sidste pladser i Top 10. På selve målstregen passerede Christoffer Nygaard bilen der lå på ottende pladsen og overtog dermed denne placering.
(Foto: Fischer Racing)
I det andet løb skulle man så starte fra anden startrække. Christoffer Nygaard formåede at holde en position som nummer 4 indtil han overlod bilen til Mikko Eskelinen. Finnen fik endda kørt bilen op på tredjepladsen, men nu begyndte konkurrenterne at skue bissen på. Det resulterede i at Mikko Eskelinen måtte lade sig overhale af flere af dem og sluttede løbet på syvendepladsen.
Dette resultat kan dog blive korrigeret da bilerne på henholdsvis første- og tredjepladsen ikke bestod den tekniske kontrol efter løbet og blev deklasseret. Begge teams har dog appelleret afgørelsen så et endeligt resultat fra det andet løb foreligger ikke endnu. Appellen skal nu behandles hos ICA - International Court of Appeal - under FIA, som skal træffe en endelig afgørelse. Hvornår det sker, er ikke fastlagt endnu.
Det var Mikko Eskelinens første hele sæson i FIA GT3 serien og de fleste af banerne man har kørt på var nye for den unge finne, ligesom også bilen har været ny for ham. Alligevel er det lykkedes for teamet at få points med fra godt halvdelen af løbene. Samtidigt vandt Mikko Eskelinen det indbyrdes finske opgør mod en mere erfaren landsmand.
Dons
Læs mere om: Christoffer NygaardMikko EskelinenFischer RacingZolder |
|
| |