Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

207 Spider Cup - DK

Mosebo og Jokinen i årets sidste duel

207 Spider Cup
DK 

08/10/10 

207 Spider CupDe to tidligere kartingesser kæmper om årets Peugeot Spider Cup
Gennem hele sæsonen har kampen om årets Peugeot Spider Cup været en duel mellem sidste års toer, Søren Mosebo, Rødovre, og en af de nye kørere i klassen, Johan Jokinen, Århus. Det hele skal så afgøres på FDM Jyllandsringen ved årets DM-Finale, og kampen mellem de to tidligere kartingesser er overordentlig tæt.
 

Et kik på pointtabellen inden DM-Finalen viser, at Søren Mosebo i år har scoret syv point mere end Johan Jokinen.
Men reglerne dikterer, at en kører skal fratrække sine to dårligste løbsresultater, og gør man allerede det nu, er det i stedet Johan Jokinen, der er i front med et forspring på seks point.


Johan Jokinen (gul) og Søren Mosebo (hvid) skal i weekenden ud i de to sidste kampe om årets Peugeot Spider Cup.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

”Jeg godt tilfreds med det forspring, jeg har,” siger Johan Jokinen. ”Jeg skal bare slutte foran Søren i det ene løb, men jeg regner med at kunne slutte foran ham i begge løb.”
”Jeg ser mine chancer for at være ret gode i forhold til Søren, som er min eneste modstander. For mig er DM-Finalen bare endnu et runde. Det er som ethvert andet løb, hvor det drejer sig om at komme først over målstregen.”

Står det til Søren Mosebo, skal Johan Jokinen ikke regne med at få noget foræret.
”Jeg regner da med selv at tage mesterskabet,” siger køreren, som sidste år blev nummer to efter vanevinderen Ronnie Bremer, USA.
”Nu har jeg ligget etter hele sæsonen, og så er jeg den af os, der har mest erfaring i bilen. Det burde være til min fordel, selv om vi skal køre på den nye bane. Men Johan har kørt mange flere løb i formelbiler end jeg har, så han kan køre på sin erfaring, men jeg tror stadig, at jeg har en god mulighed.”

Stillingen i Peugeot Spider Cup:

Pl. Kører Hjemsted Mærke Point
1 Søren Mosebo Rødovre Peugeot Spider 156
2 Johan Jokinen Århus Peugeot Spider 149
3 Allan Olsen Holbæk Peugeot Spider 123
4 Henrik Jansen Roskilde Peugeot Spider 82
5 Rasmus Wendelboe Roskilde Peugeot Spider 56
6 Thomas Mueller Allerød Peugeot Spider 53
7 Kim Rødkjær Hornsyld Peugeot Spider 21
8 Carsten Brandt Århus Peugeot Spider 13
9 Dan Träger København Peugeot Spider 13

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Allan Olsen
  • Johan Jokinen
  • Søren Mosebo
  • Jyllandsringen
  • 10/10/10 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK
  •