Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Pokal til Kim Holmgaard i årets sidste langdistanceløb

Danish Endurance
Championship 

06/10/10 

DEC - Danish Endurance ChampionshipI weekenden vendte Kim Holmgaard tilbage til det danske mesterskab i langdistanceløb på Padborg Park, og det blev et meget succesfuldt comeback. Sammen med sine to teamkammerater Peter Rasmussen og Heino Frederiksen sikrede køreren fra Aalborg sig nemlig en pokal, da trioen kørte sig frem til en tredjeplads i klassen for to liters biler
 

”Det var en virkelig god oplevelse,” siger Kim Holmgaard. ”Det er altid sjovt at køre racerløb, men det er endnu sjovere, når man kan afslutte et løb med at komme på podiet og få en pokal, og det var lige præcist det, vi gjorde.”


Aalborgenseren Kim Holmgaard blev nummer tre i denne Renault Clio ved langdistanceløbet på Padborg Park.

Kim Holmgaard var den sidste af de tre kørere, som skulle køre racerbilen i det fire timer lange løb, og det var bl.a. hans indsats, der gjorde, at trioen kom på podiet. Da det andet af de to obligatoriske tankstops var overstået, lå holdet tilbage på en femtendeplads blandt klassens kørere, men støt og roligt fik aalborgenseren arbejdet racerbilen frem i feltet.

”Det var en rigtig god fornemmelse at vise vores konkurrencedygtighed ved at lave den ene overhaling efter den anden, ikke bare af konkurrenter, som jeg hentede med en omgang, men også af konkurrenter, som lå foran os, og som jeg tog placeringer fra,” fortæller Kim Holmgaard. ”Jeg havde også en speciel oplevelse, hvor jeg udbremsede den Ferrari deltog, for derefter at køre fra den. Det var sjovt!”

Da der manglede 40 minutter af løbet, havde nordjyden fået kørt bilen frem på tredjepladsen, men han havde mod på mere.

”Jeg var kommet på omgangshøjde med den bil, som indtog andenpladsen, og da jeg holdt et højt tempo, kørte jeg mig ind på den. Havde der været 3-4 omgange mere, var vi blevet nummer to i stedet, for vi manglede bare seks sekunder i at slå dem, da målflaget kom ud,” siger Kim Holmgaard. ”Min radiomand blev ved med at presse mig gennem hele løbet til at holde speeden, og det var meget motiverende.”

Allerede i den kommende weekend er Kim Holmgaard i aktion igen. Her stiller han op i sin normale Seat Leon i finalen i Danish Touringcar Championship på FDM Jyllandsringen.

Holmgaard


Læs mere om:
  • Kim Holmgaard
  • Padborg Park
  • 02/10/10 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •