- Det har været en forholdsvis let opgave at være MNJ-holdleder, konstaterer den tidligere danske mester i Klasse 1: Thomas Pedersen. - Kørerne har bakket formidabelt op omkring erobring af DM for klubhold. I al beskedenhed vandt vi mesterskabspokalen tilbage fra Ikast og omegns Motorklub (IMK) med en rekordsejr med 46 placeringspoints. 21 MNJ-kørere har således deltaget i mindst 3 ud af de 7 udskrevne DM-afdelinger.
Uprunneren: Jan Jelsbak Bjerg scorede en totalsejr på Ørnedalsbanen og en firer sammenlagt i Klasse 1. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
I Klasse 1 sluttede 10 nordjyske kørere i TOP FEMTEN. En ny uprunner fra MNJ var Jan Jelsbak Bjerg, som sluttede på en fjerdeplads efter en oversomring som nr. 2: - Jeg har ikke tidligere kørt med i DM for Folke Race, men en prøvetur til Nisse-Ringen ved Næstved i 2008 gav mig blod på tanden. Jeg scorede en fornuftig slutspurt, som bl.a. gav mig en totalsejr på Ørnedalsbanen ved Sæby. Kun en enkelt placering skilte mig fra DM-bronzen.
- Jeg var rookie (førsteårsdeltager) i 2009, oplyser klubkammeraten Anders Salomonsen. - Her blev jeg nr. 12 sammenlagt, men tingene har virkelig flasket i efteråret med tre placeringer i A-finalerne. Med en toer i DM-finalen sluttede jeg lige foran Jan Jelsbak Bjerg.
DM 2010 for Klasse 1 blev vundet af Jannick Godskesen fra IMK foran MNJ’erne: Thomas Pedersen (t.h.) og Anders Salomonsen. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
DM-finalen blev kørt på Nørlund Banen ved Ikast, og midtjyderne fik revanche individuelt med finalesejre i både Klasse 1 og Klasse 2.
- Jeg har ligget forrest i DM-stillingen siden 2. afdeling i Esbjerg, fortsætter Thomas Pedersen. - Slutmarginalerne vippede dog ikke helt til min fordel, idet kravet var mindst en toer i A-finalen for at genvinde DM-guldet fra 2007. Jeg scorede en fjerdeplads i Ikast, og scorede dermed DM-sølv 2010 et enkelt placeringspoint bag ved ærkerivalen Jannick Godskesen fra IMK.
Næsten-rookien: Anders Salomonsen har været flyvende i DM-slutspurten, hvilket resulterede i bronze. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
Lars Lindgaard har tidligere vundet DM i Klasse 2 (2008): - Jeg havde også en Klasse 1-racer stående hjemme i værkstedet. Derfor prøvede jeg i år kræfter med begge DM-serier, og i en snæver vending har der altid været hjælpende nordjyske hænder parat, såfremt mekanikken skulle drille lidt. Slutresultatet blev en femmer i Klasse 1 samt nr. 6 i Klasse 2.
MNJ’eren Thomas Pedersen var tæt på at genvinde sit DM for Klasse 1. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
I Klasse 2 oplevede MNJ’s nytilgåede Kenneth B. Sørensen en spændende 2010-sæson, som både bød på en totalsejr i Esbjerg samt et fornyet medlemskab af kolbøtteklubben ved DM-afdelingen i Kolding: - I DM-finalen nåede jeg desværre ikke med i A-finalen, og mistede derfor de afgørende placeringspoint til DM-bronzen. Slutresultatet blev en firer sammenlagt.
Flittige Lars Lindgaard mange slutplaceringer i A-finalerne gennem 2010-sæsonerne i både Klasse 1 og 2. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
I Klasse 2 blev René Jensen dansk mester foran vendelboerne: Jesper Christensen og Jens Steffensen.
MNJ afslutter 2010-sæsonen med en velbesøgt DM-revanche i Klasse 1 og 2 sammen med DM-finalerne i ungdomsklasserne samt Ladies Cup. Dette foregår i løbsweekenden: 9.-10. oktober på motorsports-stadionet i Nysum.
Kenneth B. Sørensen scorede en totalsejr i Esbjerg på vej til en samlet fjerdeplads i Klasse 2. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
MOTORSPORT NORDJYLLAND
Åge Kirketerp Jensen Læs mere om: Nysum |