Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Sauber som superteam?

Formel 1 
02/10/10 

Sauber har som Formel 1 team levet lidt på kanten økonomisk, uden at det dog er gået ud over teamets præstationer. I denne sæson har teamet dog stortset kørt uden de store sponsorindtægter, og det påvirker selvfølgelig i den forkerte retning. Alligevel sakker teamet ikke bagud.
En del rygter er begyndt at svirre omkring teamet. Periodisk dukker der rygter op om en mexicansk interesse op, og disse rygter er taget til i den senere tid.
 

Peter Sauber har altid formået at få meget ud sit team også selvom økonomien ikke har kunnet følge de store teams. Det hjalp dog meget da BMW overtog teamet. Men efter at BMW trak sig og Peter Sauber igen overtog teamet, har pengene været få, men måden Peter Sauber som siden 1993 har drevet teamet på, har der aldrig været peget fingre af. Det er der tilsyneladende også nogen i Mexico der har fået øje på.


Sauber bilerne har været "fri" for sponsorer i denne sæson
(Foto: Sauber Motorsport)

Peter Sauber blev spottet i Singapore som værende mere smilende og underfundig end han normalvis er. Ved en af pressekonferrencerne jokede han lidt med Ferraris motorer og sagde blandt andet at de var for dyre og ikke pålidelige nok. Sjovt nok med Stefano Domenicali sidende ved siden af.

Der blev også spurgt om teamets økonomi til den/de kommende sæsoner, og her sagde Peter Sauber blandt andet at man er i kontakt med et større antal selskaber og at han var overbevidst om at teamet vil have et solidt budget i næste sæson, endda meget solidt.

På kørersiden har Sauber teamet kun den ene kører på plads til 2011 sæsonen. Kamui Kobayashi har kontrakt med teamet også for 2011, men ellers er spekulationerne begyndt om det andet sæde. Peter Sauber udtrykker det således at man var nødt til at se hvor stort potentiale der egentligt er i bilen. Blandt andet derfor var man nødt til at hente Nick Heidfeld ind i teamet, da Pedro de la Rosa og Kamui Kobayashi blev vurderet som værende ligeværdige.


Kamui Kobayashi kører en sæson mere hos Sauber
(Foto: Sauber Motorsport)

En del snak er dog gået på at Nick Heidfeld skulle holdes skarp, hvis det viser sig at en vis Michael Schumacher ikke skal/vil sidde i Mercedes raceren i næste sæson.

Men på den anden side af Atlanterhavet i Mexico sidder verdens rigeste mand, Carlos Slim. Han har sponsoreret den mexicanske kører Esteban Gutierrez som netop har vundet GP3 klassen. Han er allerede på kontrakt hos Sauber som teamets tredje- og reservekører i 2011. I GP2 klassen er en anden mexicansk kører med. Sergio Perez nåede ikke titlen i denne klasse, men var med i kampen helt til slut.


Esteban Gutierrez er reservekører hos Sauber i 2011
(Foto: Sauber Motorsport)

I nærheden af Hinwill hvor Sauber teamet har sin base, har Adrian Fernandez etableret sig. Adrian Fernandez og Carlos Slim er i tæt kontakt med hinanden, da Adrian Fernandez er rådgiver for Carlos Slim udi motorsporten. Carlos Slim har ca. 10 gange flere penge på kontoen end eksempelvis Bernie Ecclestone ifølge Forbes som holder øje med den slags. Adrian Fernandez er set ved adskillige Grand Prixer i denne sæson, og mange gange hos Sauber teamet. Det får selvfølgelig spekulationerne til rejse sig og knytte en forbindelse mellem Sauber og Telmex - firmaet hvor Carlos Slim har skabt den største del af sin enorme formue.

Flere mere end antyder at en konstruktion mellem de to parter er på vej, og antyder sågar et nyt teamnavn - Telmex Sauber. På sigt er der flere antydninger i retning af en ren mexicansk kørersammensætning - når ellers de unge talenter er modnet. Er det derfor at Peter Sauber var i et lidt overstadigt humør i Singapore?

Dons

Læs mere om:
  • Sauber Motorsport
  • Sauber teamet - købt eller solgt?
  •