Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Holmgaard indleder oktober med langdistanceløb

Danish Endurance
Championship 

29/09/10 

DEC - Danish Endurance ChampionshipSelv om den danske racersæson så småt går på hæld, så kommer det ikke til at gå stille af for Kim Holmgaard. Køreren fra Aalborg får nemlig en ganske hektisk oktober, hvor han indenfor otte dage stiller til start i finaleløbene i to vidt forskellige mesterskaber.
 

”Lige fra sæsonstart har jeg haft et stort rødt kryds placeret i min kalender ud for weekenden den 9. og 10. oktober, hvor jeg skal deltage i finalen i Danish Touringcar Championship på FDM Jyllandsringen,” siger Kim Holmgaard. Men inden det sker, skal han have både styrthjelmen og den brandsikre køredragt på.

”Jeg har fået mulighed for også at deltage i det sidste løb i den danske serie af Mini Le Mans-løb, som finder sted på Padborg Park, og jeg skulle ikke have mange minutters betænkningstid, førend jeg sagde ja tak til det.”

Langdistanceløbet køres på lørdag på Padborg Park. Det strækker sig over fire timer, hvor det kort og godt drejer sig om at køre længst muligt, men selv om det er første gang i denne sæson, at Kim Holmgaard skal køre langdistanceløb, så er han ikke ukendt med udfordringen.

”Jeg har flere gange i de seneste par år deltaget i mesterskabet, hvor jeg i 2008 havde et par starter sammen med Peter Rasmussen, og det er netop ham, jeg bl.a. skal køre sammen med,” forklarer Kim Holmgaard.


Kim Holmgaard deltager på lørdag i et langdistanceløb i denne Renault Clio.
(Foto: VHA Trim Motorsport)

”Vi skal køre i Peter Rasmussens Renault Clio, og jeg glæder mig virkelig til at komme til start igen. Siden vores sidste start sammen har Peter optimeret og forbedret bilen, og den endte faktisk med at vinde det sidste løb på Padborg Park, så jeg tror helt bestemt, at vi kan gøre os gældende på lørdag.”

Kim Holmgaard


Læs mere om:
  • Kim Holmgaard
  • Peter Rasmussen
  • VHA TRIM Racing Team
  • Padborg Park
  • 02/10/10 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •