Det var ikke verdens bedste betingelser der mødte Formel 1 kørerne da de skulle køre den første fri træning i forbindelse med Singapores Grand Prix.
En temmelig fugtig bane gjorde det nødvendigt at bruge intermediate dækkene i vid udstrækning, og der var da også bekymrede miner hos flere teams.
Hurtigst i denne session var Mark Webber - Red Bull Racing foran Michael Schumacher - Mercedes og Adrian Sutil - Force India.
Der var næsten som vanligt lidt tid til nogen af testkørerne. Hos Lotus Racing/Team Lotus kørte Fairuz Fauzy i stedet for Jarno Trulli. Jerome D'Ambrosio kørte i stedet for Lucas di Grassi hos Virgin Racing.
Christian Klien kørte i stedet for Sakon Yamamoto hos Hispania teamet. Det ser også ud til at Christian Klien får chancen i hele weekenden, da Sakon Yamamoto har pådraget sig en madforgiftning.
Christian Klien erstatter Sakon Yamamoto i denne weekend (Foto: Hispania Racing Team)