Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Trackdays

Tryk speederen helt i bund – på lovlig vis

Trackdays 
18/09/10 

Trackdayklubben slipper endnu engang hestekræfterne løs på Padborg Park
Mandag den 20. september bliver der atter givet gas på Padborg Park, men der er hverken pokaler eller præmier på spil, når Trackdayklubben afholder sin næste køredag på banen ved den dansktyske grænse. Trackdayklubben er en aktivitet under Motor Sport Sønderjylland, og selv om deltagerne naturligvis også bruger biler, så er der ikke tale om konkurrencekørsel, hvor det enten gælder om at have den hurtigste bil eller komme først over målstregen.
 

”Det handler ikke om hvad du kører, men hvordan du kører. Sådan er mottoet for Trackdayklubben,” siger Lars Henrik Koch, der er formand for trackdayudvalget under Motor Sport Sønderjylland.


Man kan give fuld gas ved Trackdayklubbens kommende arrangement på Padborg Park.
(Foto: Motor Sport Sønderjylland / Morten Alstrup)

Til de track days, der bliver afholdt på Padborg Park, kan man møde op med enhver bil, der overholder færdselslovens regler. På dagen drejer det sig dels om at have det sjovt med sit køretøj, dels om at blive en bedre bilist.

”Banen er med sine forskelligartede sving og en god langside en god udfordring for de fleste, så vi glæder os allerede nu til at byde alle medlemmer, og dem der gerne vil være det, velkommen til en spændende og udfordrende dag med masser af kørsel, positivt samvær og gode instruktører,” siger Lars Henrik Koch.

For at kunne deltage i trackdayen på Padborg Park kræver det blot, at man har en personbil og en styrthjelm. Deltagerne inddeles i grupper ud fra deres erfaring.

”Nybegynderne får som sædvanlig en grundig instruktion i køreteknik og banen af vore dygtige instruktører, inden de skal ud og prøve banen på egen hånd,” forklarer Lars Henrik Koch. ”Instruktør på dagen er DTC-racerkører Tom Pedersen, der har mangeårig erfaring med banekørsel og køreteknik.”

Motor Sport Sønderjylland

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  •