Sportsdirektør Lars Vendelbo og co-teamejer Gert Koustrup har valgt at stille op i de to sidste løbsweekender i år.
Lars Vendelbo har denne sæson holdt sine kørerfærdigheder vedlige i Danish Endurance Championship, hvor han stiller op for Stefan Kaas Racing i en BMW Mini sammen med Jacques Møller og Niels Borum.
Øverst: Det var kun fra denne vinkel at konkurrenterne så Stefan Kaas Racing's Mini med Lars Vendelbo ombord. Nederst: Jacques Møller (tv), Lars Vendelbo og Niels Borum (th) øverst på podiet i Gruppe 2. (Foto: Gripping Media)
Trioen Jacques Møller, Niels Borum og Lars Vendelbo har sæsonen igennem vist sig meget stabile og hurtige i langdistance løbene, og i den forgangne weekend vandt de deres klasse ved løbet på Jyllands-Ringen.
Med sportsdirektøren som vinder her i weekenden, er der lagt lidt ekstra pres på Number 1 Racing's to faste kørere David Falch og Anders Majgaard til løbet på Ring Knutstorp, men det påvirker ikke de to unge kørere, der går efter at genvinde de to første pladser i Yokohama Cup mesterskabet.
"Jeg glæder mig meget til at køre på Ring Knutstorp, det er en fed bane som jeg nød at køre på tilbage i 1999/2000 mens jeg kørte historisk GT race med min Porsche 911, men desværre har jeg ikke kørt på banen siden" - udtaler David Falch - "det er mit håb at det hele 'går lidt mere min vej' på Ring Knutstorp, for ved det foregående løb på Jyllands-Ringen var der intet der flaskede sig for mig. Generelt ser jeg frem til en god weekend i det svenske, og det vil slet ikke genere mig hvis der også kom lidt regnvejr" - slutter David Falch.
David Falch har tidligere kørt race på Ring Knutstorp, det var også i en hvid racer blot af mærket Porsche. (Foto: Motorsporten.dk)
"Det er mit store håb at der bliver kørt med lidt større respekt indbyrdes i Yokohama Cup feltet på Ring Knutstorp" - lægger Anders Majgaard ud, med henvisning til den både meget hårde og unødvendigt spærrende kørsel der blev leveret på Jyllands-Ringen ved de foregående to afdelinger i mesterskabet.
"Jeg har været på Ring Knutstorp et par gange, en gang i 2000 hvor jeg testede i en Formel Ford, og så her for nylig hvor jeg var instruktør ved et Ferrari arrangement, så lidt kender jeg da til banen. Målet for weekenden er at komme tilbage i toppen af mesterskabet, og som jeg ser det er det endnu ikke umuligt at køre mesterskabet hjem - både teamet, bilen og jeg er helt klar!" - konstaterer Anders Majgaard.
Anders Majggard's mål er at genvinde sin topplacering i mesterskabet ved løbet på den svenske bane. (Foto: Motorsporten.dk)
Lidt usædvanligt set med danske øjne, bliver løbet afviklet fredag og lørdag, frem for lørdag og søndag som vi er vant til det herhjemme.
Yokohama Cup tidsplan
Fredag den 17. september:
09:30 - 09:50 Fri træning
11:30 - 11:50 Tidtagning
14:50 - 15:05 Race 1
Lørdag den 18. september:
11:10 - 11:25 Race 2
Kørevejledning til Ring Knutstorp. Hr. Nielsen
Læs mere om: Anders MajgaardDavid FalchGert KoustrupLars VendelboNumber 1 RacingRing Knutstorp18/09/10 - Ring Knutstorp - Yokohama Cup - DM |