Danish Endurance Championship 12/09/10
|
|
Michael Jacobsen/Roy Edland vandt, mens Mini-trio overraskende blev toer. Den anden racerweekend i september på FDM Jyllandsringen bærer titlen Ferrari Weekend, da der hele tre gange gennem weekenden køres race med de røde italienske sportsvogne. Men det var en sportsvogn af en helt anden nationalitet og fabrikat, som vandt det langdistanceløb over fire timer, som lørdag eftermiddag blev kørt på banen. |
Det var Michael Jakobsen/Roy Edland, Åbenrå/Norge, som i deres Porsche 997 GT3 Cup sejrede med en omgangs forspring til et af løbets overraskelser, Lars Vendelbo/Niels Borum/Jacques Møller, Hadsten/Odense/Odense, som til gengæld tog den første klassesejr for Mini-mærket i den danske langdistanceserie.
Michael Jakobsen og Roy Edland vandt generelt langdistanceløbet på FDM Jyllandsringen. (Foto: Morten Alstrup)
Porsche-duoen lagde sig i front fra start, hvor banen endnu var våd, men allerede da der efter et kvarters kørsel kom safety car på banen for første gang, valgte Michael Jakobsen at køre i pit.
”Vores regnvejrsdæk var allerede brændt af, så vi valgte at skifte til slicks,” forklarer Michael Jakobsen. ”Men det var virkelig en balanceakt, for det var svært at styre bilen på banen, der stadig var våd, ligesom der også begyndte at komme regn.”
Mens den lynhurtige Porsche nu befandt sig bagest i feltet, udspandt der sig en tæt og underholdende kamp om førstepladsen mellem fire hold. Vinderne af to af sæsonens tre hidtil kørte løb, Per Johansen/Peter Ager/Tom Pedersen, Vejen/Esbjerg/Christiansfeld, kunne denne gang ikke komme i front. I stedet var det først Kurt Poulsen/René Andreassen/Henrik Larsen, Odense/Ringsted/Gudbjerg, og siden Jens Bang Mølgaard/Jens Erik Mølgaard/Kasper Jensen, Nibe/Aalborg/Aalborg, som første feltet an, inden den første store overraskelse indtraf efter en lille times kørsel.
Her kunne en af feltets mindste biler – en Citroën C2 kørt af Jens-Henrik Hansen/Jens Erik Hansen/Flemming D. Olsen, Havdrup/Havdrup/Roskilde – nemlig ikke bare overtage føringen, men også trække fra de effektmæssigt bedre konkurrenter.
I godt en time var Jens-Henrik Hansen i stand til at føre feltet an, men så var asfalten efterhånden blevet så tør, at kørerne med de hurtigere biler kunne køre sig frem. Det gjaldt bl.a. Jens Bang Mølgaard og Tom Pedersen, men i en dyst endte de med at kollidere, så sidstnævnte røg i sandkassen, mens Jens Bang Mølgaards hold også blev sat tilbage grundet defekter på bilen.
Fem kvarter før løbets afslutning havde Michael Jakobsen/Roy Edland fået arbejdet sig tilbage i front og kørte sig til en general- og klassesejr, mens der bag dem var hård kamp om, hvem der skulle blive bedste toliters bil.
Den ære – og sejr – gik til Lars Vendelbo/Niels Borum/Jacques Møller, som sikrede Mini-mærket sin første klassesejr i den danske Mini Le Mans-serie, og de var meget tæt på at få følge på podiet af teamkammeraterne Jackie Bøllingtoft/Jens Larsen, begge Odense, men de to fynbo løb ind i problemer og faldt to pladser tilbage.
Lars Vendelbo/Niels Borum/Jacques Møller (204) tog sejren i division 2 for biler op til to liter, hvor de var tæt på at få følgeskab af deres teamkammerater Jackie Bøllingtoft/Jens Larsen på podiet. (Foto: Morten Alstrup)
I klassen for de mindste biler herskede der ingen tvivl om sejren til Jens-Henrik Hansen/Jens Erik Hansen/Flemming D. Olsen, som tog en klassesejr med 11 omganges forspring.
Resultat af langdistanceløbet (top 10):
|
PL. |
Mærke / Klasse pl. |
Kørere |
Omg. |
|
1 |
Porsche 997 GT3 Cup |
Michael Jakobsen |
163 |
|
Nummer 1 i division 3 |
Roy Edland |
|
|
|
|
|
|
2 |
Mini Cooper Challenge |
Lars Vendelbo |
162 |
|
Nummer 1 i division 2 |
Niels Borum |
|
|
|
Jacques Møller |
|
|
3 |
Renault Clio II |
René Hagedorn |
159 |
|
Nummer 2 i division 2 |
René Lund |
|
|
|
|
|
|
4 |
Renault Clio III |
Kurt Poulsen |
159 |
|
Nummer 3 i division 2 |
René Andreassen |
|
|
|
Henrik Larsen |
|
|
5 |
Mini Cooper Challenge |
Jackie Bøllingtoft |
157 |
|
Nummer 4 i division 2 |
Jens Larsen |
|
|
|
|
|
|
6 |
Renault Clio III |
Ronni Pedersen |
157 |
|
Nummer 5 i division 2 |
Torben Jensen |
|
|
|
|
|
|
7 |
Renault Clio II |
Martin Bertelsen |
157 |
|
Nummer 6 i division 2 |
Ruben Padkjær |
|
|
|
|
|
|
8 |
Citroën C2 |
Jens Erik Hansen |
156 |
|
Nummer 1 i division 1 |
Jens Henrik Hansen |
|
|
|
Flemming D. Olsen |
|
|
9 |
Renault Clio III |
Kent Bernstorff |
156 |
|
Nummer 7 i division 2 |
Karsten Kjærulff |
|
|
|
Mads Pedersen |
|
|
10 |
Corvette C6.R |
Klaus Q. Lausen |
153 |
|
Nummer 1 i division 3 |
Freddy Pedersen |
|
|
|
Benny Lau Andersen |
|
|
Læs mere om: Flemming D. OlsenJens Erik HansenJens-Henrik HansenLars VendelboMichael JacobsenRoy Arild EdlandHM MotorsportStefan Kaas Racing TeamJyllandsringen11/09/10 - Jyllandsringen - Danish Endurance Championship |