Ungdom og erfaring i samarbejde |
DM Rally 06/09/10
|
|
Jysk talent og fynsk ekspert på vej frem i rally Det 27-årige rallytalentet Jesper Bisted fra Horsens og hans cirka dobbelt så gamle codriver Arne Pagh fra Middelfart kørte sig i weekendens Sydhavsrally frem til en andenplads i klassen og en placering som nummer 14 generelt. Og det til trods for, at gearkassen på deres iltre Citroën C2 rallybil med 185 hestekræfter drillede fælt. |
|
"Vi havde problemer, hver gang vi skulle op i næste gear, og det kostede en del tid, så vi må være tilfredse med at blive nr. 2, "sagde Jesper Bisted natten til søndag ved målet i Nykøbing Falster efter 160 kilometers hastighedskørsel på små landeveje.
Til trods for en drilsk gearkasse blev Jesper Bisted og Arne Pagh nummer 2 i deres klasse i Sydhavsrally. (Foto: Michael Eisenberg)
Hans yderst erfarne codriver Arne Pagh blev i vinter nr. 6 ud af 340 deltagere i det historiske Monte-Carlo rally, og hans opgave er at læse hastighedsnoterne for det unge talent og hjælpe ham til at blive perfekt i alle rallysportens aspekter.
"Jesper har fundet en fin rytme på asfalt, nu mangler han blot at få styr på at køre stærkt på grusveje, og her får vi fin træning i næste løb i oktober, hvor der skal køres en nat-etape med grusprøver," mener Arne Pagh.
På nat-etappen satte Jesper Bisted fine tider i sin Citroën C2. (Foto: Michael Eisenberg)
I sommer trænede Jesper Bisted og Arne Pagh ved at køre to store løb i Frankrig og Tyskland, og de er sikre på, at det målrettede samarbejde nok skal give resultat:
"Vi kører for at nå en samlet andenplads i vores klasse, og med gode resultater i de to sidste rallyer i år, kan det sagtens lykkes," siger en optimistisk Jesper Bisted. Michael Eisenberg Læs mere om: Arne PaghJesper BistedSydhavsRally04/09/10 - SydhavsRally - DM Rally |
|
| |