Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

James Thompson går efter sejren ved Grand Prixet

Danish
Touringcar
Challenge 

01/09/10 

Hans egen racerbil ligner langt fra sig selv efter det dramatiske uheld ved den forrige DTC-afdeling på Ring Djursland, men James Thompson er fit for fight og stiller til start i den kommende weekend, hvor der på Jyllandsringen ikke bare skal kæmpes om points til Danish Touringcar Championship, men også til Scandinavian Touring Car Cup. Det bliver bare i en anden bil, at den hurtige englænder starter.
 

”James’ egen bil er på tredje uge ved pladesmed, for den blev godt nok bøjet, så vi sætter ham i stedet i den bil, som Wolfgang Treml kørte i,” fortæller teamejer Hans Hartmann. ”Det er selvfølgelig synd for Wolfgang, der har gjort det godt, men der er desværre ikke noget at gøre ved det i den pågældende situation.”

Mens han bil fik svære karrosseri- og chassisskader, slap James Thompson helt uskadt fra uheldet.

”Jeg har lige talt med James, og uheldet på Ring Djursland går ham slet ikke på. Han er klar. Han siger, at de andre bare skal have stryg,” siger Hans Hartmann. ”Den bil, han får, er bestemt heller ikke dårlig. Da vi kørte det sidste EM-løb i Østrig, blev Wolfgang faktisk noteret for en højere topfart på banen i den bil end James gjorde i sin egen!”


James Thompson satte banerekord ved sit sidste løb.
(Foto: Jeppe Rimmen)

Alligevel vil bilskiftet komme til at give udfordringer for James Thompson og Hartmann Honda Racing.

”Udfordringen ligger i, at den har været en lille smule tungere, men det har vi arbejdet på. Den eneste reelle forskel er, at bilen er ældre, for specifikationerne er ens,” fortæller Hans Hartmann. ”Måske kan det være, at det bare er fornemmelsen af, at bilen er ældre, der gør det. Motorerne i begge vores biler er fuldt opdaterede, og Per Poulsen kørte jo i bilen sidste år, og han kunne også give gas. Den eneste ændring, vi laver, er at vi flytter den specielle gearstang over, som vi har fået lavet specielt til James, men det er nede i petitesserne.”


James Thompson går efter sejren.
(Foto: Jeppe Rimmen)

”En ting er i hvert fald sikker. Vi kommer ikke til Grand Prixet for at blive nummer to. Det var James, der satte ny banerekord på Ring Djursland. Vi er klar, har en fornuftig vægt i bilen og kommer med fuld power, og så må vi se, om vi kan tage den derfra. Selv om James satte banerekord på Ring Djursland, brugte han ikke ret mange dæk, så vi har en god reserve at trække på. Vi skal i hvert fald op blandt de første.”

Hartmann Honda Racing


Læs mere om:
  • James Thompson
  • Wolfgang Treml
  • Hartmann Racing
  • Jyllandsringen
  • 05/09/10 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •