Der er altid mange formodninger og rygter i Formel 1 og vel nok især med Grand Prixerne. Denne gang er ingen undtagelse og ydermere drejer det sig også lidt om næste sæson.
I de sidste par dage er det rygtet at Red Bull Racing er tæt på at afslutte en aftale med Mercedes om at anvende deres motorer fra og med næste sæson. Samtidigt skulle Force India vige pladsen og istedet bruge Renaults motorer og gearkasser. Det afvises dog både af Force India og Mercedes.
Norbert Haug afviser dette rygte og udtaler i stedet at man har en kontrakt med Force India der først udløber i 2012. Samtidigt har McLaren teamet som jo også anvender Mercedes motorer, nedlagt veto mod at Red Bull Racing får lov til at anvende Mercedes motorer. Man er bundet af kontrakterne, men Norbert Haug er dog ikke bange for at sige at man var meget tæt på en kontrakt med Red Bull Racing i sidste sæson, men igen kom de andres kontrakter i vejen.
Alt i mens at Red Bull Racing dermed må skyde en hvid bil efter Mercedes motorerne endnu en gang, så har teamet til gengæld bestået den nyindførte test af frontvingen som tilsyneladende har haft en tendens til at flexe mere end hvad konkurrenterne synes om.
Lotus Racing som er ny i feltet i år med ikke ret meget succes, ser ud til at forsætte. I hvert fald er det kommet frem at teamet i næste sæson tilsyneladende vil anvende både Renault motorer og gearkasser. Angiveligt sker det i forbindelse med en større forretningsmæssig aftale som Lotus moderfirmaet er ved at lave med Renault. Kan et skifte fra Toyota motorer til Renault motorer være på vej i kommende Lotus modeller til gadebrug?
Samtidigt ser det ud til at Lotus er ved at udvikle sit eget hydrauliske system til Formel 1 bilerne i stedet for det mere standard betonede Xtrac system som teamet anvender i år. Det er i hvert fald hvad en af personerne tæt på den finske kører i teamet, Heikki Kovalainen, mener at vide. Mike Gascoyne vil ikke sige andet end at man er ret langt med 2011 bilen som i forhold dette års model, skal være et stort skridt fremad.
Dons
Læs mere om: Force IndiaLotus RacingRed Bull Racing |