Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Qatar vil også med på Formel 1 kalenderen

Formel 1 
28/08/10 

Oliestaten Qatar har tidligere udtrykt ønske om at komme med på Formel 1 kalenderen og måske er man kommet tættere på i den lille oliestat.
Losail banen er bygget og bliver blandt andet brugt til en afdeling i MotoGP verdensmesterskabet, men baneejerne har et stort ønske om også at komme med på Formel 1 kalenderen.
 

I Qatar har man allerede men vil gerne have mere. Man har Losail banen, og man har en afdeling af MotoGP verdensmesterskabet, men man vil også gerne have en afdeling af Formel 1 verdensmesterskabet. Det burde være muligt men der mangler noget.

Banen er ikke FIA godkendt til Formel 1 brug, men det ved man allerede i Qatar. Derfor gik man tidligere i år igang med at ombygge banen så den lever op til Formel 1 standard.

Fra baneejernes side oplyses det at man allerede har haft besøg af én FIA repræsentant som var særdeles imponeret over forholdene. Men som de selv siger i Qatar, så er man ikke helt klar endnu. Man er godt 75 % gennem ombygningsfasen og mangler kun det sidste, så vil en ansøgning blive sendt afsted.

Og ifølge oplysninger fra FOM så afventer Bernie Ecclestone kun de nærmere detaljer om baneopgraderingen og den endelige ansøgning. Først derefter vil han beslutte om Qatar eventuelt indenfor en kort årrække kan komme med på kalenderen. I Qatar er man dog ret optimistiske med hensyn til at komme med i Formel 1 cirkusset.

Dons

Læs mere om:
  • Losail Circuit
  •