Fjerdeplads til Jan Magnussen i USA |
ALMS 23/08/10
|
|
Jan Magnussen og holdkammerat Johnny O’Connell kørte i mål på en fjerdeplads i deres Corvette C6.R, da de kørte en afdeling af den Amerikanske Le Mans Serie på Road America natten til mandag dansk tid. Jan Magnussens Corvette havde startet løbet fra anden startposition, lige bag teamets anden Corvette med Gavin og Beretta. Med en startopstilling som 1-2 var der ellers lagt op til at Corvette kunne vinde deres første sejr i år, men i den tætte GT klasse udviklede tingene sig desværre ikke som ønsket. |
|
Jan Magnussens bil kæmpede løbet i gennem med en dårlig balance i bilen, så det var en kamp bare at holde bilen på banen og efter første pitstop faldt de helt tilbage til syvendepladsen. Men Jan, der kørte sidste halvdel af det 2 timer 45 minutter lange løb, kæmpede sig frem i feltet og da andre gik i pit avancerede han yderligere. I tæt på en time var han involveret i en meget tæt og intens fight om andenpladsen med Porsche og Ferrari, men i sidste ende mistede han fart og måtte nøjes med fjerdepladsen efter BMW, Porsche og teamets anden Corvette.
Jan Magnussen i Corvette #3. (Foto: Jan Kaiser)
”Det var en rigtig, rigtig fed duel jeg var involveret i” sagde Jan Magnussen efter løbet. ”Der blev virkelig kørt ræs, men jeg lå også på kanten af, hvad bilen kunne presses til. Den var meget nervøs og sled hårdt på dækkene og til sidst var der ikke mere at komme efter. Gavin, i den anden Corvette, kom op til os, og jeg overlod det til ham og se, om han kunne komme forbi, da mine dæk var helt ødelagt. Vi kommer tættere og tættere på årets første sejr men særligt Ferrari, Porsche og BMW bliver også ved med at forbedre sig, så vi kommer ikke sovende til den sejr. Men vi kører for at vinde, så vi er også klar til at arbejde hårdt for at finde det sidste vi mangler”. Læs mere om: Jan MagnussenJohnny O'ConnellCorvette RacingRoad America22/08/10 - Road America - ALMS |
|
| |