Årets Metal-mekaniker til Porsche Super Cup |
Diverse 21/08/10
|
|
3. juni blev 20-årige Christoffer Biel Christensen fra Vejle kåret til Årets Mekaniker af Dansk Automobil Sports Union og Dansk Metal. Det skete i Tivoli på det årlige Le Mans pressemøde. Som vinder af Årets Mekaniker 2010 skal Christoffer være racermekaniker for Porsches fabriksteam i Porsche Super Cup 28.-29. august. |
|
Cuppen er en del af Belgiens Formel 1 Grand Prix på Spa. Den unge dansker skal være mekaniker på bil nr. 90, der køres af den belgiske kører Nico Verdonk.
Christoffer Biel Christensen & forbundssekretær Per Paaskesen. (Foto: Dansk Metal)
Christoffer Biel Christensen er til daglig mekaniker på Porsche Center Jylland, og hans kollegaer indstillede ham til prisen. For at komme i betragtning skal man være en eksemplarisk kollega og en dygtig mekaniker.
Årets Mekaniker drager til Spa allerede et par dage før det store løb for at hjælpe det professionelle Porsche-team i forberedelserne, prøver og tidtagning.
Porsche Super Cup. (Foto: Porsche)
Porsche Super Cup-Fakta:
- Porsche Super Cup har været en del af support programmet ved Europæiske Formel 1 løb siden 1993.
- Bilerne er specialbyggede Porsche 911 GT3 Cup (type 997) biler, der under glasfiberen skjuler en 3,8 l boxermotor der yder 450 hk, 6 trins sekventiel gearkasse, keramiske bremser, sikkerhedskabine m.m.
- I 2010 køres der 10 runder, der bl.a. inkludere et løb i det klassiske Monaco Grand Prix.
Løbet på Spa kan følges direkte på Eurosport søndag d. 29. august kl. 11.45. Læs mere om: Spa-Francorchamps |
|
| |