Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Mercedes tror stadig på F1

Formel 1 
11/08/10 

Da Mercedes tog det store skridt og købte Brawn GP for at have sit eget team, var der mange der forventede at teamet ville blive en af hovedaktørerne i kampen om VM. Men 2010 har været en skuffende sæson for det tyske Formel 1-team. Derfor er rygterne om et muligt farvel til sporten da også begyndt at rulle.
 

Internt i Mercedes organisationen har der været sat mange penge af til projektet som skulle føre Mercedes helt til tops. Indtil videre har det kun været deres 'kunde-team', McLaren som har taget sejre i denne sæson. På kørersiden har man også været ude med det store checkhæfte for blandt andet at tage Michael Schumacher tilbage. Men alle anstrengelser i denne sæson har kun givet skuffende resultater.

Teamet har allerede nu pakket ned for udviklingen af raceren til denne sæson og i stedet begyndt at kigge på raceren for 2011. Og selvom det ikke er blevet til de lovede sejre, så bekræfter Norbert Haug at Mercedes ikke har tænkt sig at forlade sporten. "Vi har skåret ned i budgettet og er stadig med i Formel 1 hvor andre har forladt sporten. Vi mener stadig det er en god investering, selvom resultaterne ikke har været gode," erkender Haug.

Netop fordi Mercedes og Brawn teamet tidligere har været mestre, så forventer han at titler og sejre nok skal komme. "Det vigtigste er at vi bliver sammen og det er vores hensigt. Jeg ved at teamet har potentialet til at gøre det bedre. I øjeblikket er vi ikke stærke nok, men jeg er sikker på at indenfor kort tid kan vi indhente det," lover Nobert Haug.


Mercedes har ikke været den store stjerne i Formel 1 som Norbert Haug havde håbet
(Foto: Mercedes GP)

Nico Rosberg ligger til som den bedste Mercedes kører med 94 point på en 7. plads, mens Michael Schumacher blot har fået 38 point på kontoen og ligger langt efter på en 9. plads. I konstruktørernes mesterskab har Mercedes GP 4. pladsen - 26 point foran Renault.

Benji

Læs mere om:
  • Mercedes GP
  • 150 millioner til Schumacher
  • Mercedes Benz køber Brawn GP
  • Mercedes skifter fokus
  •