FIA til møde med de nye ansøgere i næste uge |
Formel 1 06/08/10
|
|
En udvælgelse af de nye teams skal snart foretages. Ellers vil en hård og kompakt tidsplan for den/de udvalgte team(s) måske gøre det umuligt at være med fra start af sæsonen 2011.
De tilbageværende ansøgere skal til møde med FIA/FOM i næste uge, nærmere bestemt den 13. august i Paris. Et par ansøgere er hoppet fra. Tilbage er angiveligt 3 teams. |
|
Tidspresset stiger på de ansøgere som vil med i Formel 1 feltet i næste sæson. Der er angiveligt kun 3 ansøgere tilbage efter at ART Grand Prix og det amerikanske foretagende Cypher har trukket deres ansøgninger tilbage.
Tilbage på listen er såvidt vides kun Villeneuve/Durango projektet, Epsilon Euskadi og Stefan GP. De to sidstnævnte blev sorteret fra i udvælgelsen sidste år, men prøver igen i år.
Spørgsmålet er dog hvor mange der får adgang til det forjættede land. Der er rejst spørgsmål ved hvor mange af de nye teams i år der kollapser økonomisk. Bernie Ecclestone har ikke lagt skjul på at der betales bidrag til et par af de nye teams for at holde dem kørende i denne sæson. Lotus som har klaret sig bedst i denne sæson af de nye teams, ser ud til at forsætte fremover.
Ross Brawn der udover at være teamchef for Mercedes GP, også er spidsen for FOTAs tekniske gruppe, advarer om at der snart skal tages en beslutning. Han udtrykker at det er hårdt at arbejde under det kolosale tidspres - især for et nyt team. Han mener selv at et felt på 24 biler er passende.
Det er dog heller ikke helt billigt at få adgangen. Bliver man udtaget koster det et depositum på €uro 19 millioner. Og så kommer alt det andet derefter. Det er det som har fået Cypher Group til at trække sig i denne omgang. Man har ikke anset det for muligt at rejse pengene endnu. Projektet er dog ikke opgivet, men udsat ifølge Cypher Group selv.
Dons
Læs mere om: Epsilon EuskadiStefan Grand Prix |
|
| |