Motorsportsfestivalen var 6 afdeling af DM i Rallycross, og efter det ternede flag blev vist i sidste finale kunne ikke mindre end 2 kørere kalde sig for Dansk Mester i 2010.
I Division 1A kunne en hårdt kæmpende Peter Lindgaard fra Motorsport Nordjylland for første gang kalde sig Dansk Mester. Peter Lindgaard startede sin Rallycross karriere i 2007, hvor han startede i klasse 5 med Suzuki Swift. Peter skiftede Suzuki´en ud til Opel Kadet i 2008 og fortsatte i den daværende Klasse 2, som i dag hedder Division 2, hvor han var i meget tæt kamp om DM guld med Rasmus Nielsen. I 2008 blev det sølv til Peter Lindgaard.
I 2009 blev Peters Opel opgraderet, men uheldene regnede ned over den Nordjyske kører, med defekte trækaksler og andre mekaniske defekter. Peter tog derefter konsekvensen og købte en Opel Corsa til 2010 sæsonen, som mildest talt har leveret varen sæsonen igennem. Det er blevet til 1 sejr, men med stabilitet og hurtige tider har Peter været med up front igennem hele sæsonen, og dette har givet pote. Det er derfor velfortjent at Peter Lindgaard står øverst på skamlen til finaleløbet, når de Danske Mestre skal kåres på Nisseringen.
Peter Lindgaard (111) i sin hurtige Opel Corsa har vist særklasse i 2010. (Foto: Asmus Westphalen)
Division 2 blev også afgjort til Motorsportsfestivalen. Her lavede Rasmus Nielsen fra Frederikshavn / Sæby Autosport Hattrick ved at vinde det Danske Mesterskab for 3 år i træk. Rasmus Nielsen også kaldet ”Honda manden ” startede Rallycross i 2005, selvfølgelig i Honda Civic i den daværende Klasse 1, som i dag hedder Division 1.
Rasmus tog sølv allerede i 2006 og igen i 2007. Efter 3 sæsoner i Klasse 1 skiftede han motoren til 2008 i sin Honda og debuterede i den daværende Klasse 2, som er Division 2 i dag. Her vandt Rasmus Nielsen sit første DM guld.
I 2009 byggede Rasmus en ny Honda Civic og genvandt suvurent det Danske Mesterskab. Efter 6 afdelinger i 2010 kan Rasmus så igen kalde sig Dansk Mester med 4 sejre, 1. 3´er og 1. 7 plads.
Rasmus Nielsen er Dansk Mester for 3 år i træk. (Foto: Asmus Westphalen)
Om Rasmus kan bibeholde motivationen til endnu et mesterskab i 2011 eller om han trækker sig tilbage vil kun tiden vise.
Både Peter Lindgaard og Rasmus Nielsen behøver ikke stille op til Finaleløbet, men mon ikke de begge kommer for at bevise hvorfor netop de er blevet Mestre for 2010.
En anden ”Special” pris blev også uddelt i Rallycross til Motorsportsfestivalen.
Prisen er Preben Jensens minde Pokal. Denne pris blev i 2009 uddelt til Jacob Schnoor fra Auning og gik i 2010 til Division 2 køreren Dennis Christensen fra Frederikshavn / Sæby Autosport.
Christensen i Peugeot 306 fik Preben Jensens mindepokal. (Foto: Asmus Westphalen)
Dennis Christensen har ry for at være en utrolig dygtig chauffør og en meget god sports mand. Han er vellidt bland kørere, arrangører og officials. Helt klart en værdig vinder af mindepokalen.
Et stort tillykke til de 3 kørere.
Dennis Munch Læs mere om: Ørnedalen |