- Christoffer Nygaard udgik Den tidligere Racing Denmark kører Frank Kechele vandt i dag FIA GT1 løbet på Spa-Francorchamps banen i Belgien, sammen med makkeren Ricardo Zonta. Løbet var noget uroligt efter safetycar periode, men de mange kørere gav hinanden og ikke mindst tilskuerne et rigtigt spændende race i slutminutterne. Det var her podiepladserne blev afgjort. Desværre måtte Christoffer Nygaard og Stefan Mücke udgå kort før slut.
Vinderbilen indeholdende Frank Kechele og Ricardo Zonta, førte løbet fra start, men måtte afgive førstepladsen til Maassen/Menten i Corvette, og måtte også vige andenpladsen til fordel for Kox/Haase i søsterbilen. Søsterbilen fik imidlertid motorproblem og dermed var en placering vundet tilbage. Kechele/Zonta kom igen i føring da den senere førende Matech Mustang kørt af Westbrook/Mutch ikke kunne holde helt samme tempo.
Krumm/Dumbreck i Nissan GT-R havde kørt sig op på en god andenplads efter safetycar perioden, men måtte surt udgå med motorproblemer ganske få omgange før mål. Vi har desværre ikke i skrivende stund fået nogen underretning om hvorfor Christoffer Nygaard og Stefan Mücke måtte udgå før tid.