- opdateret 31-07 kl. 12,30 Udover Formel klasserne der kører i øst-europa i denne weekend, så køres der også FIA GT løb i denne weekend. På Spa-Francorchamps banen i Belgien er der dansk deltagelse i GT1 klassen. Christoffer Nygaard og makkeren Stefan Mücke præsterede i dag at køre deres Aston Martin DB9 ind på én fjerdeplads i dagens kvalifikationsløb. Det betyder en plads i anden startrække når starten til hovedløbet går.
Stefan Mücke og Christoffer Nygaard starter hovedløbet i FIA GT1 løbet på Spa-Francorchamps banen fra en tredjeplads. Makkerparret havde ellers kvalificeret sig som nummer 4, men bilen på tredjepladsen Phoenix Corvette nummer 13 - kørt af Mike Hezemann og Marc Hennerici er blevet diskvalificeret og skal starte sidst.
Årsagen til diskvalifikationen er den at ved den tekniske kontrol efter kvalifikationen, var det ikke muligt at udtage de obligatoriske 2 liter brændstof til kontrol. Derfor så man sig nødsaget til diskvalifikationen.