Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Farvel Pescarolo Sport

Le Mans 
16/07/10 

Le MansLokale medier i Le Mans skriver idag at Pescarolo Sport er erklæret i betalingsstandsning i den lokale ret. Efter hvad de lokale medier siger så kommer Pescarolo Sport ikke til at genopstå og dermed er den levende legende endegyldigt væk fra racerbanen.
 

Vi fik jo et forvarsel allerede midt i juni, da Pescarolo ikke kom til start på Le Mans, til trods for at han havde fået en plads i LMP1 feltet. Alligevel så vi Pescarolo gå rundt hos OAK teamet der kørte med Pescarolo chassis. Her smilede han og sagde til pressen at økonomien ikke rakte i år, men at han forventede at være tilbage på banen i 2011, men det kommer desværre ikke til at ske.


2009 blev foreløbigt sidste gang vi så en Pescarolo indsat bil
(Foto: Motorsporten.dk)

Det viser sig nu at Pescarolo Sport allerede fra Juni måned har været under økonomisk administration og Pescarolo Sport’s regnskaber er nu gennemgået af en uvildig revisor, som har erklæret at virksomheden ikke umiddelbart står til redning og derfor er de nu i betalingsstandsning. De økonomiske problemer er ikke noget nyt for Pescarolo Sport der blev grundlagt i 2000 af Henri Pescarolo, så selvom virksomheden sidste år blev overtaget Sora Composites har det helt åbenlyst ikke hjulpet på økonomien.

Henrik Pescarolo er åbenlyst en bitter mand lige nu, skriver avisen L'Ouest France. Han harmes over Jean Py, direktør for Sora Composites, og hans måde at lede Pescarolo sport på. Han sagde i retten at "betalingsstandsningen var uundgåelig ... Jean Py har formået at ødelægge på et år, hvad der tog mig 8 år at opbygge."

Vejgaard

Læs mere om:
  • Pescarolo Sport
  •