European Touring Car Cup 14/07/10
|
|
- til at forsvare føringen i Europa Cuppen I den sidste weekend af juli drager Hartmann Honda Racing til Østrig, hvor teamet sammen med sin engelske kører James Thompson skal forsvare den førsteplads, man har i kampen om årets officielle FIA European Touring Car Cup. |
”Det vil skuffe mig meget, hvis ikke vi performer og forsvarer vores føring,” siger teamejer Hans Hartmann. ”Vi fik en rigtig god start på sæsonen ved EM-premieren i Portugal, hvor vi vandt det ene løb og blev treer i det andet, og det skal vi bygge videre på.”
James Thompson og Hartmann Honda Racing skal forsvare EM-føringen. (Foto: FIA ETC Cup)
Det kommende løb i FIA European Touring Car Cup finder sted på Salzburgring nær byen af samme navn, og det er en bane, hvor Hartmann Honda Racing tidligere har været til start.
”Sidste gang, vi var på banen, var Hondaerne hurtigst, og det var endda med en motor, der ikke var helt optimal, så jeg har en formodning om, at det nok også skal lykkes for os denne her gang,” siger Hans Hartmann. ”Den bil, som James skal køre, har lige fået en nyrenoveret motor fra Neil Brown i England, og så har vi også valgt at trække på de erfaringer, vi gjorde ved vores første løb på banen. Der er et stykke af banen, hvor det går opad over halvanden kilometer, og hvor man til sidst når topfart. Denne her gang har vi gearet bilen til at kunne køre 7 km/t hurtigere på toppen.”
Det er ikke kun løbet på Salzburgring, som Hartmann Honda Racing specifikt har forberedt sig på. Begge teamets to Hondaer har fået den helt store overhaling.
”Vi har arbejdet på bilerne siden løbet på Padborg Park, så de har aldrig været i bedre stand,” forklarer Hans Hartmann, der indtil videre kun har en kører klar til de to biler.
”Vi har haft henvendelser fra flere potentielle kørere, der gerne vil køre i den anden bil, men endnu har vi intet konkret på plads udover selvfølgelig, at vi skal forsvare James’ EM-føring. James har jo også noget, han gerne vil bevise, og jeg tror, at det skal lykkes for os.”
Hartmann Honda Racing Læs mere om: Hans Hartmann PetersenJames ThompsonHartmann RacingSalzburgring25/07/10 - Salzburgring - ETC Cup |