Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA GT

Nygaards franske blanding

FIA GT 
09/07/10 

Den danske racerkører Christoffer Nygaard havde ikke meget held med sig, da FIA GT1 mesterskabet besøgte den gamle Formel 1 bane Paul Ricard. Nygaards weekend blev lige fra starten noget af en skuffelse. Bedre gik det i FIA GT3 mesterskabet, hvor danskeren formåede at score point.
 

Christoffer Nygaard, og hans Young Driver AMR team, leverede i sidste måned et fornemt resultat i det franske 24 timers Le Mans løb.
Men heldet er åbenbart ikke altid med den 24-årige dansker. Nygaards tilbagevenden til de franske racerbaner foregik sidste weekend på Paul Ricard banen. Men Christoffer Nygaard og hans tyske makker, Stefan Mücke havde ikke nogen god oplevelse i deres Aston Martin DBR9 racer.

Nygaard fik således aldrig kørt i bilen ved lørdagens FIA GT1 løb, og om søndagen gik det ikke meget bedre; Makkerparret var tvunget til at starte søndagens race fra sidste startplacering, og efter få omgange var Nygaard uheldig og punkterede. Efter at have fået nyt hjul, måtte Christoffer Nygaard og Stefan Mücke konstatere, at racet om topplaceringerne var ovre for dem. De sluttede søndagens FIA GT1 løb på en 20. plads.

”Bilens set-up passede ikke helt til banen, det blev ikke bedre da jeg fik en langsom punktering. Efter det ekstra pit stop var løbet stort set færdigt for vores vedkommende.
Jeg ser frem til næste race på Spa banen. Spa er en bane der passer vores Aston Martin meget bedre end Paul Ricard gør”, forklarer Christoffer Nygaard om weekendens FIA GT1 løb.

Det næste FIA GT1 løb køres på den klassiske Spa-Francorchamps bane i Belgien, i weekenden 30. juli til 1. august.


Christoffer Nygaard og Stefan Mücke havde ingen god weekend i FIA GT1 klassen
(Foto: Young-Driver-AMR)

Christopffer Nygaard deltog også i FIA GT3 mesterskabet. I denne klasse kører danskeren for Fischer Racing, sammen med finnen Mikko Eskelinen.

I lørdagens løb sluttede parret på en 7. plads, godt kørt, specielt taget i betragtning, af at, Nygaard midt under løbet mistede motorhjelmen, der pludseligt spærrede for hans udsyn;

”Motorhjelmen sad lidt løst, pludselig røg den op på forruden, jeg kunne intet se!
Jeg troede, at jeg var nød til at køre i pit, men så rev den sig helt af, nu kunne jeg se hvor jeg kørte, men til gengæld var aerodynamikken på bilen (Ford GT), som et køleskab”, siger Nygaard om lørdagens FIA GT3 løb.


Christoffer Nygaard og hans makker, Mikko Eskelinen sluttede lørdagens FIA GT3 løb på en 7. plads
(Foto: Fischer-Racing)

Søndagens FIA GT3 løb blev en lidt mindre spektakulær affære for det skandinaviske makkerpar. Nygaard/Eskelinen sluttede løbet på en 11. plads, lige uden for pointene.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Mikko Eskelinen
  • Stefan Mücke
  • Fischer Racing
  • Young Driver AMR
  • Paul Ricard
  • Spa-Francorchamps
  • Nygaard uheldig i Frankrig
  •