Kubica bliver hos Renault |
Formel 1 06/07/10
|
|
Franske og italienske medier reporterer, at polske Robert Kubica sandsynligvis bliver hos Renault til næste sæson. Polakken har længe været sat i forbindelse med et sæde hos Ferrari, men med Felipe Massas kontraktforlængelse bliver det næppe foreløbigt, at vi få den hurtige polak at se i en af de røde racere. |
|
Robert Kubica og Renault har været 2010 sæsonens helt store overraskelse.
Den 25-årige tidligere BMW-Sauber kører, valgte, efter BMWs exit fra sporten, overraskende at skifte til Renault teamet. Dette var af mange set som noget af et tilbageskridt for Kubica, men polakken har i samarbejde med Renaults nye teamchef Eric Boullier, skabt et formidabelt team til denne sæson.
Robert Kubica og Renault har været 2010 sæsonens største overraskelse. (Foto: bridgestone-f1)
Den franske avis, Auto Hebdo skriver, at Robert Kubica vil underskrive en kontrakt med Renault inden weekendens engelske Grand Prix på Silverstone banen.
Kubica selv, har dog ikke ønsket at kommentere rygterne om en mulig kontraktforlængelse med Renault, men hans teamchef har følgende kommentar til emnet;
”Vi er beslutsomme på at have Robert hos os til næste sæson. Han kender vores ambitioner og vores potentiale”, siger Eric Boullier til Auto Hebdo.
Jacob Carsting
Læs mere om: Robert KubicaRenault F1 |
|
| |