Lotus Racing har i denne sæson, klart været det bedste af de nye teams.
Det engelske team, der kørte sit Formel 1 Grand Prix nummer 500 i Valencia, har leveret en holdbar og hurtig bil, og det har de store motorleverandører lagt mærke til.
Lotus Racing har, sammen med Williams, længe været sat i forbindelse med Renault. Begge teams er eftersigende utilfredse med Cosworth motorens effekt ved lange kørsler.
Cosworth motoren har i denne sæson været præget af, at yde færre hestekræfter jo flere kilometer motoren har på bagen. En kendsgerning både Lotus Racing og Williams har været stærkt utilfredse med.
Derfor har rygterne gået på, at Lotus formentlig ville skifte deres 2010 Cosworth motorer ud med nye Renault motorer til 2011 sæsonen, men rygterne taler åbenbart ikke sandt;
”Ligesom med alle de andre nye teams, så har vi en 3-årig kontrakt med Lotus Racing”, forklarer Cosworth’ forretningschef Mark Gallagher.
”Jeg har talt med Tony Fernandez (Lotus Racings team ejer), og han bekræfter at Lotus har været kontaktet af de 3 andre motorleverandører (Ferrari, Mercedez-Benz og Renault), men Fernandez insisterede på, at Lotus vil kører med Cosworth motorer til næste år”, afslutter Gallagher der også påpeger, at Cosworth har mulighed for at supplere et 4. F1 team til næste år, skulle det blive aktuelt.
Jacob Carsting
Læs mere om: Lotus Racing |