Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Red Bull håber på motor lighed

Formel 1 
05/07/10 

Red Bull Racings team manager Christian Horner håber på, at FIA vil godkende teamets anmodning om udvikling af Renault motoren. Red Bulls motorer har i denne sæson været den største achellis hæl, i en ellers formidabel RBR6 racer.
 

Adrian Neweys Red Bull Racing RBR6 Formel 1 bil, er uden tvivl endnu et mesterværk for den geniale designer. Mens bilens aerodynamiske finesser, og et revolutionerende udstødningsdesign, har været dette års bedste i Formel 1, har Renault motoren i Red Bull raceren ikke været den store succes.

Rygterne i Formel 1 pitten lyder på, at Renault motoren yder op til 30-35 HK mindre end feltets stærkeste motor; Mercedes-Benz.
Trods manglen på hestekræfter er Renault motoren dog betydelig bedre end sine konkurrenter på områder som, benzinbesparelse og vægt.

Men ifølge Red Bull, er manglen på hestekræfter et så stort problem for teamet, at det ønsker at få lov til at udvikle på motoren snarest muligt:

”Sidste sæson prøvede vi at finde en løsning, så alle motorerne i Formel 1 var lige gode, men uden held”, forklarer Red Bulls Christian Horner og tilføjer:

”Desværre har vi et reglement, hvor vi ikke må udvikle på motorerne, hvilket betyder, at motorerne ikke er lige gode”, siger Horner, der dog tilføjer, at Red Bull er meget tilfredse med den behandling de får af Renault.


Red Bull Racings RBR6 har indtil videre været feltets bedste bil, men det har Renault motoren ikke
(Foto: redbull-f1)

Red Bull prøvede sidste år ihærdigt at få fingre i en motorkontrakt med Mercedes-Benx for denne sæson. Men McLaren teamet nedlage veto imod, at Mercedes-Benz skulle levere motorer til endnu et Formel 1 team. Det tyske bilfirma leverer allerede motorer til; McLaren, Force India og deres eget Mercedes GP team.

Situationen er uændret til næste sæson, og derfor er Red Bull nødsaget til at tage sig til takke med endnu en forlængelse af deres motorkontrakt med Renault. Horner har dog åbenbart ikke opgivet håbet, om at få tilladelse til at forbedre Renault motoren.

”Mercedes har gjort det særdeles klart, at de ikke ønsker at supplere motorer til endnu et team til næste sæson af. Derfor afventer jeg nu en beslutning fra FIA og motorleverandørerne om at hjælpe med at skabe en holdbar løsning. Det er ikke holdbart, hvis en motorleverandør har et klart power overskud i forhold til resten af feltet”, lyder det fra Red Bull teamchefen.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Red Bull Racing
  •