Sebastian Vettel vandt det europæiske Grand Prix i Valencia, men efter løbet blev resultatlisten revideret, da hele 9 kørere fik straffe for at have kørt for stærkt i pitindkørslen i forbindelse med løbets safety-car periode. Det betyder blandt andet at Fernando Alonso rykker op på ottendepladsen i forhold til det oprindelige resultat.