Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup

Høsten er begyndt

Yokohama Cup 
23/06/10 

Kim Lund Johansen og Team Point-S Madbull Racing tog årets første pokal ved Juniløbet på FDM Jyllandsringen.
De første løb i årets Yokohama Cup-mesterskab har ikke været specielt givende for den tidligere dobbelte mester. En enkelt fjerdeplads har været den bedste score, men det blev der heldigvis lavet om på i weekenden. Teamet har fundet farten i den trofaste Peugeot 307.
 

Under lørdagens indledende træning var der dog ikke meget fart at spore i den lyseblå Peugeot."Bilen var slet ikke hurtig nok, men det føltes ikke som en motorfejl", fortæller Kim Lund. Og ganske rigtigt. Da mekanikerne skulle have bilen tilbage i teamets telt, kunne den dårligt rokkes. "Det viste sig, at den ene bremsekaliber havde sat sig, så fejlen var da heldigvis til at gøre noget ved."

Efter at have reduceret bremsekraften til et normalt niveau var der for alvor kommet skub i bilen, og på Jyllandsringens regnvåde asfalt lykkedes det silkeborgenseren at sikre sig næstbedste startplacering til første løb, kun 0,14 sekund efter David Falch.


Kim Lund var næsthurtigst i tidtagningen.
(Foto: Gripping Media)

Det var en topmotiveret Kim Lund der søndag middag kunne starte dagens første løb fra forreste række, og hverken kører eller bil skuffede. Mens David Falch stak af og holdt sin føring til mål, lykkedes det Kim i et fornuftigt tempo at sikre sig andenpladsen foran Peter Olsen. "Bilen kørte som den skulle, og selvom jeg ikke kunne følge David, havde jeg ikke besvær med at holde min placering", fortæller Kim.


Det lykkedes at holde 2. pladsen helt i mål.
(Foto: Gripping Media)

Næste løb blev startet fra 5. startplacering, og der var dermed lagt op til kamp om placeringerne. Den kamp blev Peugeot-køreren til gengæld ikke en del af. "Motorsport gælder om at komme først over stregen, og i mit forsøg på at gøre det, fik jeg vist startet en brøkdel sekund før de røde lamper slukkede", fortæller Kim. "Det sker jo en gang imellem, men det var da drøn-ærgerligt. Vi havde farten til at snuppe en pokal mere, men det må vi så have til gode."


Tørken er forbi – det føles nu bedst at stå på podiet.
(Foto: Gripping Media)

Weekenden har dog været en succes for teamet. "Det er rart at få pokaler med hjem igen - der bliver arbejdet hårdt på alle fronter, og det begynder at betale sig tilbage nu. Efter sommerferien skal vi have flere pokaler med hjem til hylden!", siger Kim.

Team Point-S Madbull Racing

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Kim Lund Johansen
  • Jyllandsringen
  • 20/06/10 - Jyllandsringen - Yokohama Cup - DM
  •