Sidste weekend
På Jyllands-Ringen var det som sædvanlig Niels Høiby der stillede op i Team Sally Racing's Volvo S60 Challenge racer i Special Saloon Car klasse SS3.
Høiby startede weekenden lidt uheldigt, da han allerede i forbindelse med den første fri træning fik problemer med gearkassen, derfor sluttede han her med 11. hurtigste tid generelt, samt på 4. pladsen i klasse SS3.
Frem for at reparere gearkassen på Jyllands-Ringen, valgte teamet at fragte bilen hjem på racerværkstedet, hvor arbejdsforholdene er mere optimale, og hvor alle reservedele er lettilgængelige.
Desværre betød gearkasse reparationen at Høiby ikke kom til start i den anden tidtagning, men teamet havde raceren driftklar til søndagens to løb.
I det første af løbene kørte Niels Høiby sig op på en generel 9. plads, samt en 3. plads i klasse SS3.
Det andet løb blev på grund af gearkasse problemerne startet fra den bagerste række på startgridden, og endnu en gang fik Høiby kæmpet sig op på 9. pladsen og krydsede målstregen som næstbedste SS3 kører.
Niels Høiby viste konkurrenterne baghjul på Jyllands-Ringen. (Foto: Motorsporten.dk)
Niels Høiby indtager nu 2. pladsen i SS3 mesterskabet, samtidig med at han er på 6. pladsen i det generelle Special Saloon Car mesterskab.
Næste løb i Special Saloon Car mesterskabet køres den 14. og 15. august på Ring Djursland.
Den kommende weekend
For første gang skal der køres et 6-timers løb i Danish Endurance Championship, det skal køres på Padborg Park på lørdag, her stiller Team Sally Racing op med den ene af deres Renault Sport Clio III racere, den skal køres af Peter Obel, Lars Højris og Martin Sally Pedersen.
Ved det foregående løb i Danish Endurance Championship regnede det, men den kommende weekend ser det ud til at solen vil skinne på Team Sally Racing's Clio racer under 6-timers løbet på Padborg Park. (Foto: Gripping Media)
Det bliver første gang at denne trio stiller op sammen, men da de alle er erfarne kørere, ser teamet optimistisk frem til langdistance løbet.
Til det historiske løb i Mindeparken i Århus stiller teamejer og -chef Jesper Sally Pedersen op i sin Ford Escort Mk. I i klassen for historiske biler op til 1971 under 1300.
Jesper er efterhånden ved at have godt styr på Escort'en, så et topresultat er indenfor rækkevidde.
Jesper Sally Pedersen ser frem til igen at skulle lufte sin Ford Escort. (Foto: Motorsporten.dk)
Udover Jesper Sally Pedersen vil teamets historiske afdeling også tælle Keld Graabæk der kører Ford Cortina Mk. II i '71 klassen over 1300 cc.
Så der er lagt op til en travl weekend for Team Sally Racing, med løb på to baner om lørdagen, og hele teamet samlet i Århus om søndagen. Hr. Nielsen
Læs mere om: Jesper Sally PedersenKeld GraabækLars Højris NielsenMartin Sally PedersenPeter ObelJyllandsringen20/06/10 - Jyllandsringen - Special Saloon26/06/10 - Padborg Park - Danish Endurance Championship27/06/10 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus |