Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup

Lasse Rolighed Pedersen vendte straf til sejr

Yokohama Cup 
22/06/10 

David Falch bragte sig for første gang i år i front for Yokohama Cuppen
Det var både et nyt ansigt og et kendt navn, som kom til tops i Yokohama Cuppen, da årets tredje runde af mesterskabet for de serienære standardvogne blev afviklet på FDM Jyllandsringen. Den forsvarende Danmarksmester David Falch, Roskilde, vandt det første af søndagens to løb og lagde dermed grunden for en erobring af den mesterskabsføring, han ikke har haft siden afslutningen af sidste sæson, mens Lasse Rolighed Pedersen, Århus, blev klassens seneste nye vinder med en sejr i dagens andet løb.
 

David Falch var uden sammenligning weekendens hurtigste kører i Yokohama Cuppen, hvor han ikke blot var bedst i tidtagningen, mens også forsvandt ud i det fjerne i det første løb, hvor den tidligere dobbelte mester Kim Lund, Silkeborg, ved det ternede flag var næsten seks sekunder efter.

Det var imidlertid bag d’herrer Falch og Lund, at man blev vidne til de helt store kampe. Anders Majgaard, Søborg, var kortvarigt fremme og byde ind på andenpladsen, men endte til sidst med at falde tilbage med et teknisk problem, men ellers var det sæsondebutanten Michael Markussen, Helsingør, som gjorde sig positivt bemærket. Fremme på en femteplads blev han påkørt af Lasse Rolighed Pedersen, Århus, men det satte ham faktisk ikke tilbage i rækkerne. I stedet kørte Michael Markussen sig frem på tredjepladsen, men med mindre end to omgange igen måtte han udgå med et ødelagt hjulophæng.

Lasse Rolighed Pedersen måtte indkassere en strafbane for påkørslen, hvilket satte ham tilbage på tiendepladsen, men han havde farten til at avancere, så han endte med at krydse målstregen på sjettepladsen.


Lasse Rolighed Pedersen startede fra front i det andet af søndagens to løb for Yokohama Cuppen, og her blev han indtil det ternede flag.
(Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)

Denne sjetteplads udløste pole position til andet løb, og her var der ingen, som viste sig i stand til at true Lasse Rolighed Pedersen. Forholdsvis hurtigt fik han luft til sine forfølgere, og selv efter at David Falch havde fået arbejdet sig frem fra sjette- til andenpladsen, kunne han ikke indhente klassens nye løbsvinder.

Stillingen i Yokohama Cup mesterskabet:

Plac. Kører Mærke Point
1 David Falch Peugeot 308 87
2 Steffen Larsen Peugeot 307 86
Anders Majgaard Peugeot 308 86
4 Lasse Rolighed Pedersen Peugeot 307 76
5 Bruno Rasmussen Peugeot 307 68
Peter Olsen Peugeot 307 68
7 Anders Christensen Peugeot 307 66
8 Kim Lund Peugeot 307 55
9 Jens Henrik Hansen Peugeot 307 51
10 Michael Skipper Ford Fiesta 34
11 Michael Markussen Peugeot 307 15
12 Allan Jensen Peugeot 206 13
13 Søren Marquard Peugeot 307 7

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Anders Christensen
  • Anders Majgaard
  • David Falch
  • Kim Lund Johansen
  • Lasse Rolighed Petersen
  • Peter Olsen
  • Jyllandsringen
  • 20/06/10 - Jyllandsringen - Yokohama Cup - DM
  •