I de to hidtidige løbsweekender i år har både Anders Majgaard og David Falch varet på podiet, og de har også begge to været oppe på det øverste trin = vundet en sejr hver.
De flotte resultater har da også udmøntet sig i tilsvarende flotte placeringer i mesterskabet, hvor Anders Majgaard med point i alle løbene nu ligger på en delt første plads i mesterskabet med 68 point.
David Falch var så uheldig at udgå i det ene af løbene på Padborg Park, alligevel er han placeret på fjerde pladsen i mesterskabet med 47 point.
Anders Majgaard (#2) er på en delt første plads i Yokohama Cup mesterskabet, mens David Falch (#1) ligger på fjerde pladsen. (Foto: Motorsporten.dk)
Siden løbene på Padborg Park for godt en månedstid siden, har såvel Anders Majgaard som sportsdirektør Lars Vendelbo, 'smugtrænet' ved at deltage i et 4-timers løb i Danish Endurance Championship.
Anders Majgaard stillede op i en BMW 320, men han måtte sammen med teamkollega Dan Träger udgå inden løbet var slut.
Straks bedre gik det for Lars Vendelbo der ved denne lejlighed stillede op for Stefan Kaas Racing i en BMW Mini, han sluttede sammen med sine medkørere på en flot 5. plads.
Forårs sæsonens gode resultater får Lars Vendelbo til at se optimistisk frem til 'Juniløbet' på Jyllands-Ringen:
"Vi glæder os til at 'komme ud og give den noget gas', selv om vi også har en stor udfordring forude, idet Anders Majgaard skal køre med 80 kilo succesballast i sin bil, bedre ser det ud for David Falch, han skal kun køre med 20 kilo. Med de gode setup vi har til bilerne, kombineret med tidligere erfaringer på Jyllands-Ringen ser jeg fortrøstningsfuldt frem til weekenden, og jeg ved at det samme gælder for både kørerne og alle andre i teamet. Så vi ser alle frem til at komme ud og køre igen!" - slutter Lars Vendelbo.
Yokohama Cup tidsplan ved 'Juniløbet':
Lørdag den 19. juni:
10:45 - Fri træning
16:05 - Tidtagning
Søndag den 20. juni:
12:35 - Race 1
15:45 - Race 2 Hr. Nielsen
Læs mere om: Anders MajgaardDavid FalchLars VendelboNumber 1 RacingJyllandsringen20/06/10 - Jyllandsringen - Yokohama Cup - DM |